Børn og unge

Vi elsker bøger: Minoriteter i børnelitteratur

Bliv klogere på, hvordan det påvirker børn at blive mødt med misrepræsentationer i børnelitteraturen og bibliotekernes opgave i at gøre bogsamlingen inkluderende.

Af Tanne Schlosser Søndertoft

Tags

Børnebogcast Podcast Børn 3-5 år Børn 6-9 år Børn 10-12 år

Minoriteter i børnelitteratur

Verden flytter sig og litteraturen rykker med, også eller måske især børnelitteraturen. Vi er dykket ned i maskinrummet for at tage hul på samtalerne omkring hvordan vi som fagpersoner, bibliotekarer, lærere og forældre gør litteraturen, biblioteket og samlingen inkluderende for alle børn.

Denne podcast er produceret i forbindelse med afholdelsen af Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger.

Børnelitteraturen er et spejl

Illustrator Leyla Bautista og lærer Eja Klai bliver interviewet af børnebibliotekar Kathrine Pachniuk om hvad racisme er og hvordan det påvirker børn at blive mødt med misrepræsentationer i børnelitteraturen som stereotypificeringer, eksotisering, racistisk sprogbrug og fremstilling.

"Børnelitteraturen er et spejl. Bibliotekerne har en hovedopgave i at have en kritisk bevidsthed om hvordan etniske stereotyper bliver brugt", siger Leyla Bautista (Cand. Mag. i tværkulturelle studier og har særligt beskæftiget sig med emnet ”repræsentation i børnelitteratur”)

 

Om podcasten

Tilrettelagt af Claus Vittus & Kathrine Pachniuk

Musikken: A Classic Noir – af Mary Riddle

Sign af Loving Caliber

(Link til Epedemic Sound hvor musikken er fra.)
 

Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.

Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.