Udstilling - Kriminelle kvinder

Kvindeskæbner omkring 1910-1940 - alle har afsonet fængselsdomme.

Af Tage Sørensen

Lagkagehuset rummer i dag blandt andet Christianshavns Bibliotek, men inden huset blev opført lå der samme sted frem til 1928 et bygningskompleks som officielt hed Christianshavns Straffeanstalt, men i daglig tale blev kaldt for ”Kvindefængslet”. 
Der er derfor god mening i, netop her på biblioteket, at sætte fokus på nogle af de kvinder som rent faktisk har afsonet i "Kvindefængslet". 
Birgitte Solmose har lavet en udstilling om kvindeskæbner ca. 1910-1940 - kvinder som har gjort sig skyldig i lovovertrædelser og har afsonet en eller flere fængselsdomme. 
Flere af kvinderne levede deres liv på bunden af samfundet  - enkelte begik kun én forbrydelse - for flere blev det et livsvilkår. Mange blev smittet med syfilis og mange døde før de blev 60. 
Udstillingen kan indtil videre ses resten af september måned.

Birgitte Solmose kan kontaktes på: ssfb1889@gmail.com