Mindetavler på Østerbro

Oversigt over mindetavler, anbragt på husmure i København.

Australiensvej 31 - Claus Børnsen

Icon Description

Tavle til minde om kaptajn Claus Børnsen, f. 1803, grundlægger af Københavns Skipperforening. - Tavlen udført af Elna Steen-Hertel.

[Portræt i halvfigur] / "KAPTAJN CLAUS BØRNSEN / STIFTELSENS GRUNDLÆGGER / 1858". - Nedenfor tavlen: KØBENHAVNS SKIPPERFORENING

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 19. - BWD, 25.7. 2004. - SH, 15.02. 2023

Bellmannsgade 3 - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Bryggervangens Skole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Carl Anders Christiansen, 1918-1945; Orla Jens Christian Hansen, 1918-1945; Arthur Nielsen, 1914-1945; Kay Helge Svendsen, 1918-1945; Carl Axel Vindum, 1925-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Bellmannsgade 5 - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Vognmandsmarkens Skole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Axel Christensen, 1924-1945; Jøren Essemann, 1918-1944; Svend Erik Jensen, 1920-1945; Jan Damgaard Kiær, 1919-1945; Carl Axel Vindum, 1925-1945; (under udarbejdelse)

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 80

Billedvej 8 - modstandsmand

Icon Description

Frihavnen. Tavle for Julius Christian Møller, 1910-1945, der blev dræbt på stedet.

"HER FALDT / SMED JULIUS MØLLER / DEN 5.5.1945"

Julius Christian Møller var tilknyttet modstandsbevægelsens havnegrupper. Han var ansat i Dansk Industrisyndikatets brandvagt, som indgik i frihedsbevægelsens havnekommando.

Om morgenen den 5. maj forlod de tyske vagter Industrisyndikatet på Københavns Havn. Sikringen af området blev overtaget af vagter fra havnegrupperne.

Ved 13-tiden startede en længere skudveksling mellem de tyske skibe i havne og vagtstyrken, der i mellemtiden var blevet forstærket med mænd fra Korps Aagesen.

Julius havde forladt sin post, men modtog en ordre om at vende tilbage til den. Han skulle fra Kommandocentralen der var placeret på hjørnet af Billedvej og Århusgade. Under en skudpause satte Julius i løb over gaden. Han blev ramt af et dræbende riffelskud.

Modstandsdatabasen: Julius Christian Møller
"Født 17.10. 1910. Død 05.05. 1945. Tilknyttet modstandsbevægelsen under afsnit 1."

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 300-301. - SH, 25.07. 2014

Blegdamsvej 23 - modstandsmand

Icon Description

Frimurerlogen. Tavle for Peter Schjørring Thyssen, 1896-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945

Kilde. Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 438-439

Blegdamsvej 23 - modstandsmand

Icon Description

Frimurerlogen. Tavle for Harald Peder Kristensen, 1895-1944, der blev dræbt på stedet 19.6.1944.

"Chauffør / Harald Peder Kristensen / faldt her d. 19.6.1944 / i kamp mod uret og vold /  Sat af kammerater i / Københavns frivillige Luftforsvar"

Kilde: Københavns Mindesmærker, monumenter, statuer m.m. Redaktør: Jens Alfr. Nielsen. 1948, s. 28 (afb.). - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 26. - Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 244

Classensgade 40 - Victor Borge

Icon Description

Tavle for entertaineren Victor Borge, 1909-2000, der i sin barndom boede i ejendommen. - Pladen er opsat på initiativ af grønthandleren Jytte Trégart, der har sin forretning i gaden. - Den blev bekostet af Indre Østerbro Bydelsråd. - Afsløret 29.6.2001 af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen.

Under portræt set fra venstre læses teksten:

"Her fødtes / VICTOR BORGE / d. 3.1.1909 / Den korsteste vej mellem to mennesker er smilet. / Når vi smiler bliver livet lettere".

Kilde: Berlingske tidende 30.6.2001, 1. sektion, s. 2. - BWD 23.6. 2004. - SH 20.9. 2012

Gammel Kalkbrænderivej 16 - Rolighed

Icon Description

Tavle af marmor til minde om landstedet Rolighed, hvor H. C. Andersen, 1805-1875, døde. - Opsat 1927.

"PAA DETTE STED LAA TIDLIGERE / [blad] LANDSTEDET "ROLIGHED" [blad] / HVOR DIGTEREN H. C. ANDERSEN DØDE / [løvværk] / MIT HJEM I HJEMMET, HVOR BAG HYLDENS HANG / MIT LIV FIK SOLSKIN OG MIN HARPE KLANG"

I 1790-1791 opførte Schmidt den gård som senere blev til landstedet Rolighed. I 1795 solgte han gården til Søren Gyldendal, der boede der til sin død i 1802.
Enken efter Søren Gyldendal solgte ejendommen til Johan Henrik Hegermann-Lindencrone. 48 år senere overtog M. Tvermose landstedet. Det var da misvedligehold og et større restaureringsprojekt blev sat i gang. Han solgte senere ejendommen til familien Melchior.
H.C. Andersen boede hos familien Melchior på Rolighed fra 1866 til han dør 4. august 1875.
I 1898 blev landstedet Rolighed jævnet med jorder og området udlagt til etageboliger.

Kilde: Peter Linde. Hist og her i Københavcn. 1958, s. 34-36, afb. i stregtegning s. 35. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 71. - BWD, juli 2004. - SH, 20.01. 2011

Gunnar Nu Hansens Plads - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Den tidligere Østerbrogades Kaserne. Tavle for tre mænd fra Luftsværksregimentet, der blev dræbt under den tyske besættelse 1940-1945.

Egil Moritz Jacobsen, 1917-1945; Jens Kristian Alfred Jetsmar, 1918-1944; Hans Werner Attrup Nielsen, 1920-1945

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Holsteinsgade 9 - Livjægernes udfald

Icon Description

Tavle for Livjægernes udfald 26.-31.8.1807. - Opsat af den murermester, der opførte ejendommen.

"TIL MINDE / OM / LIVJÆGERNES UDFALD / I CLASSENS HAVE / D. 26-31 AUGUST 1807"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 86. - BWD, juli 2004. - SH, 3.2. 2021

Holsteinsgade 41 - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Langelinieskolen, tidligere Holsteinsgades Skole. Mindeplade for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Bent Sthur Andersen, 1926-1945; Ib Fischer, 1921-1945; Romeo Andreas Lorenz Jacobsen, 1922-1944;  Bjarne Heinrich Jensen, 1925-1945; Poul Christian Lehnberg, 1915-1944

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Jagtvej 163 - modstandsmand

Icon Description

Københavns Maskinskole. Tavle for Niels Christian Simonsen, 1923-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 404

Kastelsvej 58 - Asger Holm

Icon Description

Langelinieskolen (tidligere: Skolen på Kastelsvej for Døve og Hørehæmmede). Tavle for døvepædagog Asger Holm. Tavlen er udført af Kim Rosenvold.

"[Relief] 1900 ASGER HOLM 1989"

Asger Halfdan Crone Holm (1900-1989) var døvepædagog og forstander.
Forstander for Statens skole for døve i København fra 1956.

Ved skolen ligger også Asger Holms Vej som er opkaldt efter den tidligere fortander på Statens skole for døve i København.

SH, 3.2. 2021

Kristianiagade 12 - modstandsmand

Icon Description

Domus Medica. Tavle for Robert Willy Levy Wahlgreen Vigholt, 1899-1944, der dræbtes under Besættelsen 1940-1945.

Kilde. Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 444

Kristianiagade 10 - modstandsfolk

Icon Description

Hagemanns Kollegium. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Frits Johan Blichfeldt Møller, 1913-1944; Jørgen Bendt Nygaard, 1922-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Langelinie, nær "Isbjørnen" - Jutlandia

Icon Description

Tavle til minde om hospitalsskibet Jutlandia. - Udført af Stadsarkitektens Direktorat. - Opsat 1990.

"HOSPITALSSKIBET / JUTLANDIA / 23. JANUAR 1951-16. OKTOBER 1953 / DANMARKS BIDRAG TIL / DE FORENEDE NATIONERS ENHEDSKOMMANDO / UNDER KOREAKRIGEN / DENNE STEN FRA KOREA ER GIVET I TAKNEMMELIGHED / AF KOREANSKE VETERANER / [videre text på koreansk]"

Kilde: Monumenter i København. - SH, 21.11. 2013

Lersø Parkallé 28 - Ernst Kaper

Icon Description

I Gammel Klosters Grønnegard. Tavle for borgmester, dr. phil. Ernst Kaper, 1874-1940. - Afsløret 14.6.1944. - Portrætrelief udført af Svend Jespersen.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 127

Ribegade 11-13 - S. G. Kjersgaard

Icon Description

Tavle med portrætrelief af glas- og porcellænshandler S. G. Kjersgaard, 1859-1935.

"S. G. KJERSGAARD / [portræt i halvfigur set fra højre] / FORMAND / 1902 1928"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 153. - BWD, juli 2004

Ryesgade - modstandsmand

Icon Description

Hjørnet ved Irmingergade. Tavle for Svend Erik Albert Rothenberg Frederiksen, 1927-1945, der blev dræbt på stedet.

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 119-120

Ryesgade 101 - modstandsmand

Icon Description

Ryesgades Skole. Tavle for Hans Brahe Salling, 1917-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 142-143

Sionsgade 1 - modstandsfolk

Icon Description

Strandvejsskolen. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Henry Karl Johan Engelhardt, 1918-1945; Aage Einar Strecker, 1916-1944

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Stockholmsgade 57 - Georg Ferdinand Duckwitz

Icon Description

Den tyske ambassade. Tavle for den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz, der som diplomat ved det tyske gesandtskab i København under besættelsen 1940-1945, røbede planerne om deporteringen af de danske jøder, så hovedparten kunne nå at redde sig til Sverige.

Kilde: Berlingske tidende 21.11.1999, 1. sektion, s. 6.

Stockholmsgade 59 - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Østre Borgerdyd Skole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Robert August Christensen, 1885-1945; Kai Hannibal Hoff, 1912-1943

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Strandpromenaden - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Københavns Roklub. Mindeplade for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Poul Erik Astrup, 1917-1944; Poul Henning Petersen, 1922-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Strandboulevarden 27 - Georg Brandes

Icon Description

Tavle for Georg Brandes, 1849-1927, der boede i ejendommen fra 1910 til sin død.

"I DETTE HUS BOEDE / GEORG BRANDES / 1910 TIL SIN DØD 1927"

Kilde: BWD, 23.6. 2004

Strandvejen 123 - N. F. S. Grundtvig

Icon Description

Tavle for N. F. S. Grundtvig, 1783-1872, der boede her ved sin død. - Pladen blev fjernet, da Store Tuborghjemmet, der benyttede ejendommen, lukkede omkring 2002, og tilbudt Vartov. I stedet blev den dog overdraget den ny ejer med henblik på opsætning på ejendommen efter ombygning af bygningen.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 187. - Weekendavisen, 26.9.2003, 3. sektion, s. 20, jf. 3. oktober 2003, 3. sektion, s. 16

Strandvænget - dræbte under Besættelsen

Icon Description

Danske Studenters Roklub. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945

Niels Hieronymus Haae, 1924-1945; Mogens Kornerup Prior, 1911-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 263

Universitetsparken 2 - modstandsfolk

Icon Description

Danmarks Farmaceutiske Højskole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Jørgen Damgaard, 1920-1944; Palle Hansen, 1904-1945; Finn Boye Knudsen, 1924-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Universitetsparken 4 - modstandsfolk

Icon Description

Københavns Tandlægehøjskole. Tavle for Svend Vinding Dorph, 1914-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 104

Universitetsparken 15 - Thomas Bartholin

Icon Description

Zoologisk Museum. Tavle til minde om Thomas Bartholin, 1616-1680, fundet 1905 i den østre gård af Universitetet, restaureret 1916 og opsat på sit nuværende sted i 1960.

"MUSÆUM NATURÆ / LIBERALI SUMTU / PARTIM DIVINI SENIS /// D. THOMÆ FINCKII /// PROFESSORIS PER ANNS LXVI / OPTIME MERITI / IN OVEM NATURA OMNIA SUA / MUNERA CONTULIT / PARTIM ECCLESIARUM ACADEM. / UT COM NATURÆ PERENNITATE / FAMA ACADEM ESSET SUPERSTES / PUBLICO BONO EXTRUCTUM ET / ORNATUM / PRÆSIDE MUSÆI /// D. THOMA BARTOLINO /// A. C. CIƆ IƆ CLVII /// FRA DET GAMLE / DOMUS ANATOMICA / FUNDET 1905 I DEN ØSTRE / UNIVERSITETSGAARD / RESTAURERET 1916"

Restaureringen af mindetavlen i 1916 fandt sted i forbindelse med 300-året for Thomas Bartholins fødsel.

Tekst på muren under tavlen: "DENNE TAVLE, DET ENESTE SYBLIGE MINDE OM / UNIVERSITETETS FØRSTE NATURHISTORISKE / SAMLING, OPSATTES I 1960 I DET NYE ZOOLOGISKE / INSTITUT OG MUSEUM, SOM ET VIDNESBYRD / OM SAMHØRIGHEDEN MED FORGÆNGERES / VIRKE GENNEM TRE ÅRHUNDREDER."

Litteratur: Erik Rindom: En Bartholinsk Mindetavle paa Universitetet, i: Illustreret Tidende 1916-17, s. 40, ill. - Vilhelm Maar: En Mindestens Historie, i: Ugeskrift for Læger 1916, sp. 1799-1811. - SH, 15.02. 2023

Ved Sporsløjfen 10 - Johan Chr. Gandil

Icon Description

B93s klubhus. Tavle med portrætrelief af den tidligere B93-formand Johan Chr. Gandil, 1865-1915, udført af H. P. Petersen-Dan, opsat efter Gandils død.

"[KLUBVÅBEN] MEDLEMMER AF / "BOLDKLUBBEN AF 1893" / REISTE DENNE MINDESTEN / FOR / J. C. GANDIL / KLUBBENS MANGEAARIGE OG / UOVERTRÆFFELIGE FORMAND / DENS / OPRETHOLDER OG FORNYER / OG YPPERSTE KRAFT / AL IDRÆTS FORSTAAENDE VEN / OG FORKÆMPER. / UBØIELIG I SIN VILLIEKRAFT / BØIELIG I SIN FORM, / ELSKELIG I SIN HELE FÆRD, / SKATTET AF GAMLE OG UNGE / SAADEN BØR HAN MINDES / GENNEM TIDERNE."

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 94. - SH, 05.10. 2023

Voldmestergade 26 - William S. Knudsen

Icon Description

Tavle for William S. Knudsen, 1879-1948, der blev født i ejendommen. Senere industridrivende i USA og leder af den amerikanske krigsproduktion under 2. Verdenskrig.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 216

Vordingborggade 19 - modstandsmand

Icon Description

Tavle for kaptajn Christian Michael Rottbøll, 1917-1942, der blev dræbt i en lejlighed i ejendommen den 26. september 1942. - Afsløret 26.9.1952.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 216-217.- Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 385-386

Webersgade 17 - Michael Strunge

Icon Description

Mindeplade for forfatteren Michael Strunge, der kastede sig ud af vinduet i sin lejlighed i Webersgade.

"Michael Strunge / 1958-1986 / "Nu kan jeg flyve""

Michael Strunge, digter. Født 19. juni 1958 i Hvidovre, død 9. marts 1986.
Michale Strunge voksede på i Hvidovre. 1977 blev han student fra Vester Borgerdyd Gymnasium. Efter nogle småjobs søgte han ind på Kunsthistorie på Københavns Universitet. Det var forkedeligt og han droppede hurtigt ud igen.
I 1978 debuterede Michale Strunge i tidsskriftet Hvedekorn. Samme år udkom hans første samling: Livets hastighed.
Michael Strunge havde voldsomme psykiske problemer og var flere gange indlagt på forskellge psykiatriske afdelinger. Han fik diagnosen maniodepressiv.
Den 8. marts 1986 sprang han ud fra et vindue i kærstens lejlighed på fjerde sal i Webersgade. Det sidste han sagde til hende var: "Jeg kan flyve".
På trods af hans korte liv, nåede Michale Strunge at udgive 11 digtsamlinger og få et eftermæle som et af 1980ernes helt store digtere.
(Kilde: Strunge, Michael af Karina Søby Madsen på Forfatterweb.)

Kilde: Østerbro Avis. 17.6. 2009. S. 6. - SH, 21.03. 2010

Øster Allé 6 - modstandsmand

Icon Description

Tavle for Hans Henrik Gottschalch, 1922-1945, der blev dræbt ud for dette sted.

"HANS HENRIK GOTTSCHALCH / FALDT I KAMP FOR / DANMARKS FRIHED  / DEN 17. MARTS 1945"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 222. - Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 130, hvor adressen fejlagtigt opgives til Øster Allé 5. - BWD, 25.7. 2004

Øster Søgade 86-88 - modstandsfolk

Icon Description

Tidligere Øster Søgades Gymnasium. Tavle for Guy de Cros Peronard (1906-1941); Jens Gielstrup (1917-1943); Kai Ole Hammerich (1924-1944); Peter Tage Schack (1892-1945);, Mogens Kornerup Prior (1911-1945); Carl Engelbert Petersen (1914-1945), der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

"FALDET I FRIHEDSKAMPEN / GUY DE CROS PERONARD / FØDT 20-1 1906 DØD 16-1 1941 / JENS GIELSTRUP / FØDT 7-8 1917 DØD 23-8 1943 / KAI OLE HAMMERICH / FØDT 23-10 1924 DØD 5-9 1944 / PETER TAGE SCHACK / FØDT 13-5 1892 DØD 9-4 1945 / MOGENS KORNERUP PRIOR / FØDT 26-4 1911 DØD 10-4 1945 / CARL ENGELBERT PETERSEN / FØDT 8-9 1914 DØD 2-5 1945"

Kilde: Ø. G.'s Billedbog 1882-1957. Østersøgades Gymnasium. 1957, s. 45 (afbilledet her). - Jf.: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 142-143

Østerbrogade 72 - modstandsmand

Icon Description

Tavle for Ejler Haubirk, 1920-1944, der blev dræbt på dette sted 20.10.1944.

"HER FALDT / UNDER / DANMARKS FRIHEDSKAMP / STYRMAND / EJLER HAUBIRK / 20-10-1944"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 222. - SH, 27.03. 2010