Købke, P.
Kjøbenhavns Raadhus : en illustreret Vejledning. August Bangs Boghandel, 1903. 31 sider.

KJØBENHAVNS NYE RAADHUS,

det største Byggeforetagende, som Hovedstaden og hele Landet i mange Tider har set, er opført af Arkitekt MARTIN NYROP.

Efter gentagne Konkurrencer blev hans Projekt i Sommeren 1892 af Magistrat og Borgerrepræsentation antaget til Opførelse, og næste Foraar begyndte Arbejdet paa Bygningen. Mure og Tag bleve rejste i de følgende Aar, og Taarnspirets Tømmerkonstruktion stod færdig i Sommeren 1898. Indflytningen af Magistratens Kontorer skete væsentlig i sidste Halvdel af Aaret 1901, og Borgerrepræsentationen flyttede ind d. 12. Jan. 1903.

Raadhusets ydre Fløje danne en aflang Firkant, omtrent 113 Al. bred og 204 Al. lang. Det høje Forhus og Mellembygningen omslutte en overdækket Gaard, - det lavere Baghus og Mellembygningen en aaben Gaardsplads, til hvilken der er to Indkørselsporte ligeoverfor hinanden paa Raadhusets Længdesider. Mod Byen dannes da Skellet mellem Forhus og Baghus af det høje, slanke Taarn, - mod Tivoli af en stor, orneret Gavl med "Duetaarnet".

Raadhusbygningen er delt i 3 Etager, af hvilke den øverste i Forhuset er Beletagen. Paa alle Sider hæver sig bag det skraa Skifertag en tindeformet Mur, hvis Hjørner ere udstyrede med Smaataarne, og i denne Tindemur udmunder det store Ventilationsapparat. Opvarmningen sker fra det bagved Brandstationen liggende Kedelhus; Dampledningerne føres gennem en Betontunnel ind til Varmekamre i Raadhusets Kælder, hvorfra den opvarmede Luft fordeles til alle Lokaler.

Bygningens mægtige røde Murflader, der hvile paa et Granitfodstykke, ere forneden dekorerede med vandrette Kridtstensbaand; Forhusets endvidere med forskellige Murmønstre og over Beletagen med en frem­springende Rundbuefrise. Øverst paa hele Raadhusmuren er der en bred, mønstret Kridtstensbræmme, og under Forhusets Tagskæg løber en Kobberrende, smykket med let Forgyldning.

Hovedfacaden har over Indgangsporten en lille Altan, med to Broncestatuer (Skjoldbærere) paa Siderne, og højere oppe et kobberdrevet, stærkt forgyldt Reliefbillede af Biskop Absalon; fremdeles i Beletagen to runde Sidekarnapper og midt foran Tindemuren Byens Vaaben, ligeledes kobberdrevet og forgyldt.

Bymærket, de 3 Taarne, er overhovedet anvendt paa mange Steder i Raadhusets ydre og indre Dekoration. Paa Forsiden oppe ved Taget staa Broncestatuer af Byens fordums Vægtere, paa Bagsidens Hjørner tilsvarende Statuer af en Politibetjent og en Brandmand i Nutidsdragter.

Absalonsbilledet og Skjoldbærerne ere modellerede af Prof. Bissen, Vægterne af Prof. Aarsleff. Bagsidens to Hjørnefigurer af Billedhugger Bundgaard. Den sidstnævnte Kunstner har ogsaa udført næsten alle de mange Granitskulpturer paa Ydermurene og inde i Bygningen; saaledes Hvalrosserne ved Bagsidens Port og Relieffet af "Kyllinghønen" over Alderdomsforsørgelsens Dør.

Træder man ind i Raadhuset gennem Hovedportalen, staar man først i en hvælvet Forhal, hvis Mure ere opførte af lyse Stenarter og røde Mursten paa en Sokkel af Granit. Over Bagvæggens Svingdøre ses en Kridtstensfrise af en Række Figurer, der hver holder et forgyldt Skjold med et Lavsmærke, og over Frisen et stort, halvrundt Felt med en Fremstilling i farvelagt Relief af Byens ældste Raad, der tænkes samlet ved By træet, som det var Skik i Middelalderen. Skulpturerne her ere modellerede af Fru Slott-Møller.

Bagved Forhallen ligger da den store overdækkede Gaard, "Raadhushallen", der er anlagt paa at gøre et lyst og festligt Indtryk. Den er 70 Al. bred, 38 Al. dyb og til Gesimsen 30 Al. høj. Over Hallens synlige, farvede Glasdække bærer en Jernkonstruktion et øvre, stærkt skraanende Glastag, der støtter sig til Forhusets Tindemur, og ad hvilket Regn og Sne glider ned i den aabne Gaardsplads.

Raadhushallens Gulv er belagt med Stenfliser og Stueetagens Vægge beklædte med Kridtsten; i hvert af Hallens Forhjørner er der anbragt en Brønd, som springer frem med en lille Stenkumme under en pyntelig Søjle, og om alle 4 Vægge løbe brede Teaktræsbænke. Paa hver Side af den indre Portal fører en Vindeltrappe, paa hvis Jernrækværk Bymærket ses i Forgyldning, videre op. De to store rundbuede Portaabninger, der paa hver Side af Hallens Bagvæg give Adgang til de to Hovedtrapper, ere stærkt dekorerede og have bl. a. i hver af Lysningsbuerne en farvet Komposition af glaserede Lerfliser; den ene forestiller flyvende Krager over et Landskab, den anden Maager, der kredse over et af Fiske opfyldt Vand ; Kompositionerne hertil ere af Hansen-Rejstrup og Arbejdet udført i Kæhlers Fabrik.

I 1ste Sals Højde ere Væggene beklædte med vandrette Baand, vexlende af Kridtsten og røde Mursten, og rundt om Etagen løbe Altaner med lyse Stengitre. Nydelige Smaabræmmer: kantede Fliser af sleben, broget Granit smykke Bagvæggens Murværk, og over hele Etagen strækker sig et Kridtstensbaand med Indskrifter om mærkelige Begivenheder af Københavns Historie.

Ved Indtrædelsen i Hallen fanges Blikket strax af Beletagen. Dens Bagvæg optages af Borgerrepræsentationens Mødesal, fremhævet ved rigt smykkede Vinduer under høje Rundbuer; til højre og til venstre for Mødesalen ses en lille, hvælvet Loggia med fine Søjler. Paa de 3 andre Sider har Beletagen smukke, aabne Buegange, hvis Sandstensbuer bæres af Granitsøjler. Disse Bueganges Hvælvinger ere kalkpudsede og deres Bagvægge beklædte med et Egetræspanel. Paa Kragstenene over Søjlerne er der, ligesom paa andre Steder i Bygningen, udhugget stiliserede Portræthoveder, i hvilke man især finder afbildet Medlemmer af den samtidige Kommunalbestyrelse; - blandt disse den Mand, som har rejst Sagen om det store Byggearbejde og næsten til dets Fuldførelse været Byggeudvalgets Formand, den nu afdøde Borgmester Borup.

Kontorlokalerne i Forhusets Stue og 1ste Sal, der alle vende mod Gade, ere til højre for Hovedindgangen optagne af Magistratens lste Afdeling, dens Borgmester og Raadmand med Sekretariat, Skoledirektion og Statistisk Kontor; Kontorerne til venstre benyttes af Magi­stratens 2den Afdeling, dens Borgmester og Raadmand med Sekretariat, Hovedkasse, Bogholderi og Økonomi­kontor, samt den kommunale Revision. Blandt Kontor­lokalerne er der ofret særlig Omhu paa Hovedkassen, der har flade Hvælvingslofter med Stukornamentik, farvet Træpanel og foran Kassererens Aflukke et stærkt Smedejernsgitter.

Forhusets Gange faa Lys fra den store Hal. Her som i hele Bygningen ere Gangene i Stueetagen overhvælvede og paa 1ste Sal dækkede af flade Lofter, der staa i Træets naturlige, mørke Farve med enkelte malede Striber. Gangenes Gulve have overalt Terrazzobeklædning, hist og her indlagt med Mosaikmønstre. Hvælvinger og Vægge ere hvidkalkede og indrammes, hvor Murstenen staar udækket, af dennes røde Kanter. Kalkpudsen er delvis dekoreret med simple geometriske Mønstre eller Plantemotiver i faa Farver; Kalkmalerierne i hele Bygningen ere - med fuld Forstaaelse af Arkitektens Tanke - komponerede og udførte af Maleren Møller-Jensen.

I Mellembygningens store Porthvælvinger lægger man især Mærke til Sidevæggenes øverste Parti: to smaa aabne Murbuer, støttede af korte Granitsøjler, hvis Kapitæler ere af Kalksten og smykkede med Dyrskulpturer: en Mus, Duer, en Skarnbasse.

Gaar man fra Hallen gennem den venstre af disse Porte, kommer man til den ene af de overhvælvede Hovedtrapper., "Borgertrappen", som omsluttes af Taarnet. Trinene ere af flammet Granit, Væggene have mørkt Egetræs Panel og derover Stukornamentik, der­ ligesom i 2den Afdelings Borgmesterværelse - er laant fra Broderimønstre (Hedebosyning). Trappens Ræk­værk er af Egetræ med udskaarne Relieffer, som forestille et Tog af Haandværkere ved et stort Byggeforetagende: Tagdækker og Klokkestøber øverst og en Arkitekt nederst, sluttende Toget; disse Figurer ere tegnede af Maleren Slott-Møller. Et nydeligt Indkig i Porthvælvingen faar man fra 1ste Etages Trappeafsats.

I Mellembygningens øverste Etage ligger da Borger­repræsentationens Mødesal, der har aflang, Firkantet Form; dens Højde er 14 Alen, Længden 32 Alen. Salen har Bræddegulv, dækket med et grønt Tæppe. Væggene ere beklædte med højt Træpanel og derover hvidkalkede, med sparsom Brug af Stukprydelser i Vindueslysningerne; øverst paa den hvide Kalkpuds er malet en Frise af grønne Blade. Det svære Bjælkeloft, der er tømret af gamle Ædelgraner fra Jægersborg Dyrehave, staar i sin mørke Trætone med faa oplivende Farver og forgyldte Striber; i den mod Gaarden vendende Karnap er Stukloftet formel som en Muslingskal. To store Søjler, der bære Loftet ud for Karnappen, og Dørkar­mene ved begge Indgange ere af norsk Marmor.

Borgerrepræsentanternes Pladser ere ordnede i to Rækker i en knækket Halvkreds. Formandspladsen er midt paa Salens Længdeside, faa Trin over Gulvet; den er omgivet med en Baldakin, hvis Bagtæppe viser "Bytræet", broderet paa rødt Klæde, og bag Tæppet er Udgang til en lille Altan mod Raadhushallen. Ved Formandens Stol staar Overpræsidentens, til begge Sider Stole for de andre Magistratsmedlemmer. Paa Vinduespillerne bagved er der ophængt to gamle Processions-sværd, som fordum bares foran Magistrat og Byfoged; de ere velvilligt overladte Kommunen fra Nationalmuseet.

Paa de tre Sider af Salen er der for Tilhørere og Referenter anbragt Gallerier, som ved begge Indgangere byggede over de lavere Forværelser. To Loger i selve Salen ere for særlige Tilhørere.

Dagslyset falder kun dæmpet ind i den store Sal; den benyttes jo næsten altid ved Aften og oplyses da med elektrisk Lys af 8 pragtfulde Messingkroner.

De omtalte Forværelser for Enderne af Salen have Mosaikgulv, Bjælkeloft og hvidkalkede Vægge med Træpaneler; i hvert af disse Forværelser er der til begge Sider firfløjede Døre, dels til den lille Søjleloggia ud mod Hallen, dels til en aaben Svale med Altan ud mod Gaarden.

I Mellembygningens lavere Etager findes Raadstuearkivet. Det deles vandret i 3 Dele ved indlagte Jernbjælkelag, der bære gennemsigtige Tremmegangsbroer; øverst er Arkivarens Arbejdsstue, Læsestuen for besøgende og en hvælvet Søjlesal til det vordende Raadhusmuseum.

Gaar man fra Arkivlokalerne atter ud i Hallen og videre gennem Porthvælvingen til højre, kommer man til den anden Hovedtrappe, der omsluttes af Gavlbygningen mod Tivoli. "Præsidenttrappen", som den kaldes, har Panel af blankpoleret Marmor og et Messingrækværk med en fantastisk Griffigur ved den nederste Afslutning. Paa denne Trappe have Vægges og Hvælvingers hvide Flader Stukprydelser af stiliserede Planter; paa den øverste Hvælving udvides denne Dekoration til Billedet af en Kyst med store, løvede Træer og udspændte Fiskenet, hvorover Maagerne kredse, og ved Trappens Top er en Gave til Raadhuset indsat i Muren, nemlig det smukke Farvebillede af Lerfliser: »Ægirs Døtre«, som er komponeret af Maleren Lorenz Frølich.

Fra Præsidenttrappens øverste Afsats kommer man atter ind i Forhuset under den aabne Søjlegangs Hvælvinger. Gulvene ere her mosaikbelagte, og Træpanelet er delt i Fyldinger og smykket med Udskæring; Mahognidøre med Stenkarme føre ind til Rummene.

Overpræsidentens Arbejdsværelse har Kassetloft af Cyprestræ, grønne Silketapeter og højt Egetræspanel, hvortil slutter sig en Vinduesforhøjning; Dørkarmen og Loftet have rigelig Forgyldning, og i en Niche er opstillet en Marmorbuste af Griffenfeldt, en Gave til Raadhuset. Overpræsidentens Forværelse har malet Bjælkeloft, Træpanel og paa de hvide Kalkvægge en smuk Stukfrise foroven, ligesom de dybe Vindueslysninger dækkes af Stukornamenter. Overpræsidentens Mødeværelse har et lignende Udstyr, dets Vægge røde Silketapeter. - Det yderste Rum i denne Fløj er Magistratssalen; her vil Karnaphvælvingens Stukdekoration af forgyldte Margariter staa godt til Salens gule Silketapet er. Magistratens tilstødende Forværelse faar Væggene beklædte med vævede Tapeter, der udføres efter Frølichs Tegninger.

En Fremtidsopgave bliver Udsmykningen af den store, aflange Festsal midt i Beletagens Forside; Salen er 143/4 Al. høj, 61 Al. lang og 17 Al. bred.

Karnapværelset i Fløjen mod Byen er indrettet særdeles praktisk og nydeligt til Raadhusbiblioteket. Over en Dør i den tilstødende Læsestue er et til Raadhuset skænket Maleri af Krøyer anbragt: Nyrop og Bygningskonduktøren, Arkitekt Emil Jørgensen, som drøfte en Tegning for at give Murformanden Besked. - I samme Fløj følge endelig Mødesalen for Borgerrepræsentanternes Udvalg og Formandens Arbejdsværelse; de svare i Udstyr til Overpræsidentens førnævnte Rum og forbindes ved det for Repræsentationens Sekretær bestemte Værelse.

Raadhustaarnet vil vistnok for lange Tider blive det højeste Taarn i Danmark; Spiret knejser 168 1/4 Al. over Gaden, og kun Vor Frue Kirkes gamle Spir, der faldt ved Bombardementet 1807, ragede 24 Al. højere til Vejrs.

Den nederste Del af Taarnet optages, som foran nævnt, af Borgertrappen. Fra den stiger man gennem 3 Stokværk ad en Vindeltrappe, der ligger i et lille Sidetaarn; derefter ad Trapper i selve Taarnrummet indtil Etagen under Stenbalkonerne , og videre op ad smalle løbebroer.                  

Taarnets Ydermure virke væsentligt ved den slanke Form, uden synderlig Ornamentik; de mange firkantede "Bomhuller", der gøre en vis pyntelig Virkning, skulle i en fjern Fremtid lette Opførelsen af Stilladser omkring Taarnet. Den næstøverste Taarnetage har paa hver Side tre rundbuede, tætsiddende Sten døre, som føre ud til Balkonerne; her er man 33 Al. højere oppe end paa Rundetaarns Platform, saa at Udsigten er meget vid. I det øverste Rum er Uret anbragt, og endelig afsluttes Taarnlegemet med en Gesims af buede Kridt­stensblindinger, skilte ved Smaasøjler.

De 4 Urskiver, der ere af Jern og forgyldte, have en Bredde af c. 7 Al., omtrent samme Bredde som Portalen paa Raadhusets Forside; Minutviserne ere c. 3 Al. lange, Urskivens Tal c. 1 Al. Taarnuret drives, ligesom Urene i selve Bygningen, ved elektrisk Kraft, og det oplyses Aften og Nat ved elektriske Blus.

Spiret, hvis Tømmerkonstruktion begynder nede i Taarnet ved Urskivens Underkant, er meget solidt bygget i et System af lodrette Stolper og Skraabjælker. Spiret er kobberdækket og bærer paa Fløjstangen en forgyldt Krone og Vejrhanen (2 Al. høj).

I Spiret hænge Raadhusets Klokker, de 4 mindre i Aabninger ud for de runde Smaabalkoner, og midt over dem den store Klokke. De ere støbte af et anset westphalsk Firma, og nu er Samklangen af deres Toner - efter Besværligheder med Affiling og Tilbagesendelse til Støberiet - stemt uden Mislyd. Det tyske Firma vilde nødigt gaa ind paa Klokkernes "einfache Dekoration«; »keiner solchen sind wir begegnet", hed det, "nachdem wir fast 40 Jahre nach Mustern des Mittelalters und der Renaissance gearbeitet", og Støberiet foreslog ivrigt, men selvfølgelig forgæves, at benytte tyske Mønstre.

Baghuset har ogsaa i det Indre et jævnere og mere ensartet Præg end Forhuset; det faar paa en Maade paa Grund af Terrainets Skraaning mod Sydøst en Etage mere, idet den, som svarer til Forhusets Kælder, her bliver Parterreetage. Gennem »Hvalrosporten« overfor Brandstationen er Hovedindgangen til den bageste Fløj, som er meget dybere end de to andre Fløje og har Kontorlokaler baade mod Gade og Gaard. Til Gangenes Dekoration er her benyttet malede Tangmotiver, der virke kønt paa den hvide Kalk [Illustration: Korridor i Baghusets Stueetage]. Midtrummet i Bagfløjen optages af den store »Lysgang«, som med Gallerier for hver Etage strækker sig helt op til Glastaget, gennem hvilket Dagslyset falder. En dobbelt Trappe fører til Stueetagen og derfra Hovedtrappen (af Granittrin) videre op i Bygningen; desuden er der Forbindelse mellem Etagerne ved en stedsegaaende Elevator overfor Hoved­indgangen.

Baghuset rummer de fleste kommunale Kontorer og har Plads til eventuelle nye. 4de Afdelings Borgmester og Raadmand med Sekretariat have Lokaler paa lste Sal i Sidefløj en mod Tivoli, paa hvis 2den Sal Overpræsidentens Sekretariat findes; 3dje Afdelings Borgmester og Raadmand med Sekretariater i Bagfløjens Stueetage, hvor ogsaa Begravelsesvæsenets Kontor har Plads. De øvrige Rum i Bagbygningen ere optagne af Skattedirektoratets og Stadskonduktørens Kontorer samt af Kontorerne for Brolægningsvæsen, Stadsbygmester, Stadsarkitekt, Stadsingeniør osv., og endelig af flere under Borgerrepræsentationen hørende Kontorer.

Medens i hele Raadhuset Kontorpersonalets Arbejdsrum selvfølgelig have et beskedent Udstyr, bære de forskellige Afdelingers Borgmester- og Raadmandsværelser med dertil hørende Mødesale Præg af en solid og smagfuld borgerlig Elegance. De have Egetræs Paneler, Stukprydelser paa Loft og Vægge og hyggelige Vinduesforhøjninger; de ere derhos udstyrede med mørke Mahognimøbler, store Messingkroner til elektrisk Lys og Gulvtæpper i stærke Farver. Over de to Sidevægge i hvert Borgmesterværelse skal anbringes Malerier, hvis Æmner ere københavnske Prospekter, hentede fra vedkommende Afdelings Forretningskreds; færdige ere kun Malerierne i 3dje Afdelings Borgmesterværelse, af Vilh. Hammershøj, i 2den Afdelings, af L. A. Ring, og det ene i 1ste Afdelings, af Niels Skovgaard; Malerierne i 4de Afdelings Borgmesterværelse udføres af Karl Jensen. Kun Skovgaards Billeder males al fresco, de øvrige Kunstneres paa Lærred.

Den aabne Gaard er et af Raadhusets smukkeste og hyggeligste Partier. Af de Murflader, der omgive den, er Mellembygningens rigest udstyret; midt paa denne, ud for Borgerrepræsentationens Sal, ses en halvrund Karnap med Kuppeltag af Kobber og derover en forgyldt Borgerkrone; ved Hjørnerne har Facaden to store, af Basilisker flankerede Stentrapper, der gennem Portbuerne føre ind til Raadhushallen. Paa Gaardens andre Sider have de røde Mure en mere simpel Udsmykning: vandrette Kridtstensbaand og mellem Stueetagens Vinduesbuer Stjerner og andre Mønstre i hvide Cirkelslag; øverste Etage dannes af en Række tætsiddende Vinduer, skilte ved Smaasøjler. Ved Indkørselsportene er der udbygget to kantede Trappetaarne.

Den større Del af Gaarden er udlagt til Have med Blomsterbede og Træer; Haven oplives tilmed af et lille Springvand - en Gave til Raadhuset; det er en Granitkumme med en Bjørn af Bronce, som Joakim Skovgaard har modelleret.

Den nye Raadhusbygning har havt den lykkelige Lod at være under Opførelse i en Aarrække, uden moderne Hast, saa at der har kunnet anvendes den største Omhu paa enhver Enkelthed.

Nyrops Raadhus, der allerede, og ikke blot i København, har paavirket adskillige Byggeforetagender, er holdt i en meget selvstændig og personlig Stil, men har optaget og sammensmeltet Træk fra forskellige Stilarter. Forsidens Silhouet med Murtinderne og Taarnet - ogsaa »Muslingskallen« ud for Indgangen - peger hen paa mellem- og norditalienske Raadhuse fra den senere Middelalder. Den store »Hal« med de aabne Søjlegallerier og hele den lyse og festlige Stemning ligner nærmest italiensk Renæssance, og Stengulvenes Mosaik viser hist og her pompejanske Mønstre. (Labyrintmotivet paa lste Sals Gang i Bagfløjen er laant fra middelalderlige Kirker i Mellem- og Sydeuropa).

Men ligesom Bygningsmaterialet væsentlig er indenlandsk: de røde Mursten, hugget og slebet Granit, Kridtstens og Brændt-Lers Ornamenter, saaledes erindres man om vor egen ældre Arkitektur ved en Række Formdetailler. Den kraftigt fremtrædende Buefrise, der udvendigt strækker sig over Forhusets Beletage, er ejendommelig for nordiske Herregaarde fra Renæssancen; og i Raadhusets Indre minde de hvidkalkede Gange med de røde Murrammer og med Frihaandsdekorationerne i faa og simple Toner om Farvevirkninger i vore middelalderlige Kirkerum. Det foldede Træværk paa Bænkene i Borgerrepræsentationens Sal er en Variant af det sentgothiske "Pergamentmotiv", der hyppigt er anvendt i Danmark, og danske Mønttyper fra den ældste Tid ere gengivne i Stuk paa de flade Hvælvinger i Stadens Hovedkasse. Endog fra vor Oldtid er der hentet Motiver; saaledes ved to Bronceringe udvendigt paa Facadetrappen og ved de fine Messinghaandtag, hvormed man paa sin Vandring gennem Bygningens Gange aabner Svingdørene.

Københavns Biblioteker - Krystalgade 15 - 1172 København K - Tlf: 3366 3000 - Mail: bibliotek@kff.kk.dk
Borgerservice - Tlf: 3366 3366
Spørg biblioteket