Kortfattet oversigt over Københavns Kommunes styre

Fra 1840/1858 til 2004

STRUKTUR

Ved forfatningsreformen i 1840 indførtes en Borgerrepræsentation, der sammen med byens borgmestre (Magistraten) udgjorde Kommunalbestyrelsen.

I 1858 omorganiseredes Magistraten, således, at der var et antal borgmestre med hver deres ressortområde. De blev hver bistået af én rådmand, valgt af Borgerrepræsentationen.

Dette system var grundlaget af Københavns administration frem til 1997, dog gled rådmændene ud i 1978.

Der var oprindeligt fire magistratafdelinger:

  • Magistratens 1. Afdeling
    Ressort: Kulturelle sager og sager om næringsvæsen m.v.. Borgmesteren kaldtes i senere tid: "Kulturborgmesteren".
  • Magistratens 2 Afdeling
    Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byen finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet "Finansborgmesteren". Fra 1938 administrerede afdelingen byens Hospitaler, og borgmesteren kaldtes derfor "Hospitalsborgmesteren".
  • Magistratens 3. Afdeling
    Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var "Socialborgmesteren".
  • Magistratens 4. Afdeling
    Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner, veje, parker, og kirkegårde, Borgmesteren kaldtes undertiden "Teknikborgmesteren".
  • I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til
    Ressort: Afdelingen administrerede bl. a.  Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt "Sporvejsborgmesteren", senere "Miljøborgmesteren".
  • I 1978 kom Magistratens 6. Afdeling til
    Ressort : Afdelingen varetog bl. a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldes  undertiden "Rådhusborgmesteren".

Magistraten lededes oprindeligt af en statslig embedsmand, Overpræsidenten, hvis funktioner i 1938 delvis blev overtaget af Overborgmesteren, der tillige overtog administrationen af byens finanser.

Med udgangen af 1997 afløstes Magistraten af borgerrepræsentationsudpegede borgmestre, der hver især blev formand for et ressortspecifikt udvalg:

  • A: Økonomiforvaltningen, næsten svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand
  • B: Kultur- og Fritidsforvaltningen, bestående af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling
  • C: Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen, bestående af dele af Magistratens 1. Afdeling
  • D: Sundhedsforvaltningen, bestående af Magistratens 2. Afdeling
  • E: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, bestående af Magistratens 3. Afdeling
  • F: Bygge- og Teknikforvaltningen, bestående af Magistratens 4. Afdeling
  • G: Miljø- og Forsyningsfovaltningen, bestående af Magistratens 5. Afdeling

 

POLITISK STYRE

Ansvaret for byens finanser blev i 1903 overtaget af en socialdemokrat, da Jens Jensen overtog Magistraten 2. Afdeling. Siden har denne funktion været administreret af medlemmer af Socialdemokratiet.

Ved oprettelsen af Overborgmesterens Afdeling i 1938 samledes finansforvaltningen her. Samtidigt blev Overborgmesteren formand for Magistraten.

Med den udformning af bystyret, som har været gældende i hele perioden - og som også er gældende nu - afspejler det samlede borgmesterkorps et bredt tværsnit af samtlige partier i Borgerrepræsentationen, og et enkelt parti kan således ikke siges at have "regeret" byen på samme måde som man kan sige, at et land er regeret af en enkelt partigruppering, når en regering sammensættes, selvom Socialdemokratiet i perioden fra 1917-1962 havde absolut flertal i Borgerrepræsentationen.

Spørg biblioteket