Folkestrejken

De allierede landgang den 6. juni 1944 opildnede modstandsbevægelsen til nye, dristige aktioner mod besættelsesmagten.

Optakt til Folkestrejken

22. juni 1944 udførte modstandsgruppen BOPA en direkte aktion mod Riffelsyndikatet. Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat A/S) leverede våben til den tyske krigsmaskine. Ud over at sprænge fabriksbygningerne, lykkede det for modstandsfolkene BOPA at erobre en større mængde våben under aktionen.

Den tyske besættelsesmagt svarede igen ved at henrette otte modstandsfolk og udføre schalburgtage om Studentergården, Borgernes hus, Den kongelige Porcelænsfabrik og Tivoli. Schalburgtage var gengældelsesaktioner udført af besættelsesmagten og deres danske hjælpere.

Den 25. juni indførte besættelsesmagten spærretid fra 20:00 til 05:00. "Hos Burmeister & Wain holdt arbejderne møde. De blev enige om, at når man skulle lægges tidligt i seng om aftenen, var der ikke andet for end at gå tidligere hjem fra arbejde. De skrev et høfligt brev til Dr. Best, hvori de meddelte ham, at så længe spærretiden varede, havde de til hensigt at tage tidligt fri. Det måtte endelig ikke opfattes som strejke, for strejker var jo på det strengeste forbudt". (citat: De blodige dage af Hans Kirk)

Det gode sommervejr fik københavnerne til at nægte at blive inden døre. Flere og flere valgte i stedet at komme ud på gaden. Besættelsesmagtens modsvar var at sende flere patruljevogne ud i byen.

En patruljevogn blev på Istedgade møde med buh-råb og andre misytringer. Tyskerne reagerede ved at skyde advarselsskud. Folkets svar, var at bygge barrikader og tænde bål i gaderne. Senere på aftenen blev en ung mand dræbt og flere såret, da en deling politisoldater forsøgte af rydde gaden. Lignede scenerier udspillede sig andre steder i byen med flere dræbte og sårede.

I de følgende dage fortsatte B&W-arbejder deres "går tidlige hjem"-aktion. Den 29. juni var der strejker rundt om i byen og om aftenen var der igen uro i byens gader. Den 30. juni blev det officielt meddelt, at modstandsgruppen Hvidstengruppen var henrette dagen forinden. Reaktionen i København var voldsom og der blev indledt en generalstrejke.

Folkestrejken

Begivenhederne der fulgte de kommende dage, blev senere kendt som Folkestrejken. Folkestrejken kan du læse mere om via nedenstående link og bøger.

"Byen der slog fra sig" af Pedro Gauguin

i: Historiske Meddelelser om København, 1990.
Sommeren 1944 var den bedste sommer under den tyske besættelse. Solen skinnede om dagen fra en skyfri himmel, og på de lune sommeraftener hyggede man sig i kolonihaver og parker.
Der var andre lyspunkter. Krigslykken havde vendt sig for den tyske krigsmaskine, på den russiske front var den tyske værnemagt på tilbagetog - elastiske troppeflytninger, som den tyske presse omtalte det. I Italien og på andre tyske fronter var tilbagetoget en kendsgerning, som ikke lod sig bortforklare. Jo værre det gik for det tredie rige, jo mere strammede de tyske besættelsestropper grebet om befolkningerne i de besatte lande, også her i Danmark.

"Beretning om begivenhederne i København i dagene omkring d. 1. juli 1944" af redaktør Søren Hansen

i: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse på Selskabet for Københavns Historie.
"I de skønne Midsommerdage omkring den 1. Juli oplevede vor Hovedstad Krigens Gru paa en anden Maade end hidtil. Dens Gader drak Blod, og Befolkningen afspærredes med Timers Varsel fra alle livsvigtige Tilførsler, alt medens Ambulancerne i en stadig Strøm maatte køre døde og saarede til Hospitalerne. Omkring 100 Familier mistede et af deres Medlemmer og mere end seks Gange saa mange blev saaret under de blodige Begivenheder. Vore Døde er begravet i Stilhed. Siden har vi bøjet Hovederne og sendt de smertede Hjem en Vemodstanke.