Tilbud til skoler på Nørrebro Bibliotek
Nørrebro Bibliotek har målrettede tilbud til skoleklasser og lærere
Biblioteksorientering og læseinspiration for alle klassetrin
Biblioteksorientering
Vi laver introduktioner til bibliotekets fysiske og digitale tilbud for eleverne. Det kalder vi biblioteksorientering.
Vi inviterer klassen på besøg, så eleverne kan blive præsenteret for, hvordan de bruger biblioteket. Det er en fordel hvis eleverne er meldt ind i biblioteket som brugere på forhånd. Det kan deres forældre gøre digitalt på vores hjemmeside. Det er også muligt at lave en indmeldelse hvis eleven medbringer en indmeldelsesblanket som er underskrevet af forælder/værge, samt sygesikringsbevis.
Vi kommer med inspiration til frilæsningen, og viser hvordan man bestiller en bog til senere afhentning.
Der vil være forskel på, hvordan sådan et besøg forløber, alt efter hvilket klassetrin, der kommer på besøg. Det er muligt at komme til biblioteksorientering med alle klassetrin, vi tilpasser det den enkelte klasse.
Kontakt os for at høre mere og lave en aftale.
Vi er tre bibliotekarer på Nørrebro Bibliotek der arbejder med skoleområdet: