Om Solvang Bibliotek
Solvang Bibliotek er et levende bibliotek i et lokalområde præget af stor mangfoldighed. Alle er velkomne – både til at deltage i et af vores arrangementer og faste tilbud, selv være frivillig og selvfølgelig til at få en god stund og inspiration til læsning.
Om biblioteket
Det nyrenoverede bibliotek åbner med glasfacader ud mod den fælles plads mellem biblioteket, Dyvekeskolen og Solvang Kirke. Vi er et 1-rums bibliotek med mange udstillinger med de nyeste børne- og voksenbøger.
Biblioteket er skolebibliotek for Dyvekeskolen, med et stort udbud af passende materialer til bl.a. understøttelse af startlæsning.
Vi har især prioriteret børnebiblioteket, men der er plads til alle – også til dem der bare har lyst til at sidde og læse dagens avis eller bladre i et af vores mange tidsskrifter.
Biblioteket huser Kulturforeningen Liv i Sundby, der nu på 26. år arrangerer kulturaktiviteter på biblioteket og mange andre lokationer rundt i nærområdet. Kulturforeningen udgiver 2 årlige arrangementsprogrammer, fyldt med tilbud til både børn og voksne.
Tilbud på biblioteket
- wifi, pc’er og mulighed for at printe
- Fælles studielokale (kan være lukket ved større arrangementer)
- Mulighed for at låne vores sal/del af salen til ikke kommercielle og åbne arrangementer - vi følger samme regler som Ørestad - læs her
- Læseklub for voksne
- Talk Danish
- MiniBibliotek for de 0-6årige hver tirsdag og torsdag kl. 10
- Guidet Fælleslæsning for voksne
- Lektiecafé - opstart april 2025
- Barselscafé torsdage formiddage
- Løbende arrangementer for store og små - se under Det Sker
Brug dit bibliotek
Der er adgang til biblioteket alle ugens dage 7-20, men kun betjening på udvalgte tidspunkter. Alle er velkomne på biblioteket, men for at få adgang udenfor den bemandede åbningstid skal du være i besiddelse af et sundhedskort. Du skal desuden være registreret som bruger af Københavns Biblioteker for at låne vores materialer og benytte vores PC'er.
Bussen kører lige til døren og Sundby Metrostation ligger i gåafstand. Der er et mindre antal p-pladser på Remisevej.
Tilgængelighed på Solvang Bibliotek
Københavns Biblioteker er God Adgang mærket, og via nedenstående link kan du læse mere om Solvang Biblioteks adgangsforhold for personer med specielle behov eller handicap.
Såfremt du i øvrigt har brug for assistance i forbindelse med dit besøg på biblioteket, anbefaler vi, at du henvender dig til personalet på dit bibliotek eller kontakter Københavns Biblioteker på 33 66 30 00