Mindetavle for Corfitz Ulfeldts skamstøtten

Gråbrødretorv. Tavle til minde om, hvor Corfitz Ulfeldts skamstøtte stod frem til 1842.


Tekst på stenen: "WF / 1664 1842"

"Gråbrødretorvs historie begynder, da Gråbrødrekloster 1238 oprettedes her. Til klosteret, som længe var byens eneste, skænkede grevinde Ingerd af Regenstein i stiftelsesåret sin store gård beliggende i samme bydel. Hun var søster til biskop Peder Sunesøn og dermed af den berømte Hvide-slægt. Klosteret var indviet til Skt. Katharina og dets hovedbygning lå ud til Klosterstræde, mens adskillige mindre bygninger og med tilhørende haver lå fordelt over hele området frem til Købmagergade.
(...)
På en del af klostergrunden byggede den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt sin gård, hvor han levede fyrsteligt med sin hustru Eleonora Christine, datter af Christian 4. Men 1663 faldt dommen over Ulfeldt. Han kendtes skyldig i landsforædderi og frakendtes liv og gods. Desuden blev hans gård nedbrudt sten for sten, hvorefter stedet udlagdes til en offentlig plads. I dens midte rejstes en skamstøtte til minde om hans ugerninger. Selv efter 1728-branden, hvor den ødelagdes, lod man den genrejse.
1842 syntes myndighederne, at det var tilstrækkeligt, og den blev nedtaget for senere at blive genrejst i Nationalmuseets gård. På støtten læses: "Forræderen: Corfitz Ufeldt (WF): Til Ævig Spott: Skam og Skiendsel:" I øvrigt skiftede Ulfeldts Plads, som stedet havde heddet, i 1841 til det nuværende navn Gråbrødretorv."
(Citat: København : kulturhistorisk opslagsbog med turforslag af Jens Fleischer. Politiken, 1985. 273 sider.)

Corfitz Ulfeldt på Wikipedia
"Corfitz Ulfeldt (10. juli 1606 på Hagenskov slot ved Assens - mellem 14. og 20. februar 1664). Søn af rigskansler Jakob Ulfeldt og dennes hustru Birgitte Brockenhuus. Gift 9. oktober 1636 med Christian 4.’s og Kirsten Munks datter Leonora Christine. Opkaldt efter farbroderen. Kendt som Danmarks største landsforræder."