Foredrag og debat

Fagligt forår: Rune Lykkeberg om Hannah Arendt

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Sundby Bibliotek
Jemtelandsgade 3, st.,
2300 København S
Glassalen, Kvarterhuset
Hannah Arendt var en af det 20. århundredes mest interessante tænkere. Hun fokuserede bl.a. på hvad der skal til, for at mennesket kan udfolde sin frihed, individualitet og originalitet.

Den tysk-jødiske Arendt studerede som ung hos Heidegger, hvilket prægede hende dybt. Men hvor han fremhævede døden, fremhævede hun mennesket som fødende og skabende, hvor han foragtede offentligheden, forstod hun den som forudsætningen for, at mennesket kan blive et særegent individ.
Med sin kontroversielle ide om ‘ondskabens banalitet’ undersøgte Arendt, hvordan selv de allermest menneskefjendske handlinger såsom Holocaust har sin rod i tankeløs ansvarsfralæggelse snarere end onde hensigter. Hendes overvejelser omkring ondskabens væsen, totalitarisme og demokrati har haft enorm indflydelse på moderne politisk teori.

Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information og har udgivet flere bøger. I 2025 udkom ”Hannah Arendt for et større publikum”