Kærlighed i storbyen og boghandlen

Bog-slabberas er en Booktalk, hvor Anja og Lene anbefaler bøger, læser lidt højt og byder på en kop kaffe.

Af Lene Zibrandtsen 07. marts 2025

Tags

De kom, de snakkede og de læste højt. Årets første Bog-slabberas var fuld af kærlighed, svære relationer, blæksprutter og blåregn.
Anja og Lene bød på overraskende mange mandlige forfattere, en bog skrevet på Kebabnorsk, og sex i overgangsalderen. Et generationsopgør og en far man kun ser ryggen af. Herunder kan du læse mere om hvilke bøger vi anbefalede - og hvorfor.

Sovende børn af Anthony Passeron er en sand historie. Et indlevende vidnesbyrd om aids-epidemien i 80’ernes Frankrig. En familietragedie og en beskrivelse af de videnskabelige livtag med den ukendte virus, der på verdensplan har kostet millioner af mennesker livet.

Forfatterens onkel Désiré døde, da han var relativt ung, men omstændighederne omkring dødsfaldet har været omgærdet med familiens fortielser. Det viser sig, at onklen var heroinmisbruger, og at både han og hans hustru Brigitte blev smittet med HIV, som mange andre franske unge i landsbyen via delte sprøjter. For en velrenommeret familie med egen slagterforretning er sandheden om Désiré en pest, og der lægges låg på den i årevis.

Sideløbende med familiehistorien får vi beskrevet, hvordan franske videnskabsmænd - og kvinder kæmper indædt for at finde ud af, hvad præcis det er, denne virus gør og i sidste ende, hvordan den kan behandles. Det er interessant og rørende læsning, for de syge udstødes og familier går itu.

Hvem er menneskets bedste ven? For Vigga er det helt sikkert Maiken, som er den eneste der både forstår og accepterer hende fuldt ud. Vigga føler der er en glasvæg imellem hende og resten af verden, hun forstår ikke andre mennesker og ved ikke hvordan hun skal tale med dem. Sammen med Maiken forsvinder glasvæggen og Vigga kan bare være. Hun er sendt i praktik i Ocenariet og her møder hun Rosa, en ottearmet blæksprutte, og det møde får betydning for Vigga, især fordi Maiken nu er blevet gravid og deres venskab ændrer sig. Det er et stærkt psykologisk portræt af en kvinde som føler hun står udenfor livet, mens hun ser på at Rosa skifter farve og Maiken skifter form. Måske kan en blæksprutte være din bedste ven?

Niels Fredrik Dahl vandt sidste år Nordisk Råds Litteraturpris for bogen Fars ryg. En roman, hvor ensomheden går gennem marv og ben og i arv fra far til søn. Sønnen er forfatteren Niels, der stykker sin Fars historie sammen af ”halvkvædede viser, enkelte replikker, brokker og historier” og nogle få fotografier. Fars historie går fra barneårene i Ægypten med moren Ellen som hjemmelærer og eneste selskab samt hans fraværende og dominerende far Dommeren til et skoleophold i Norge, hvor Far sendes til som 13-årig uden sine forældre. Faren træder bogstaveligt ned i en afdød drengs sko hos skolens forstanderpar, og ensomheden er enorm. Da Far skal op til en spejderprøve og ikke klarer duelighedstesten er sammenbruddet svimlende nær. Og ensomheden forsætter under et kostskoleophold i Schweiz, og da han flytter til Norge igen som 17-årig med sin depressive mor, der er blevet forladt af Dommeren. Det er knugende, og det er eminent godt skrevet, og så er det sandt uden nødvendigvis at være virkeligt

En 45-årig kvindelig kunstner, som i stedet for at køre tværs over landet fra LA til NY, tager den første afkørsel og bruger 14 dage på et motelværelse en halv time hjemmefra. Her udforsker hun sig selv skamløst og ukønnet. Hun har en ”ikkaffære” med en ung mand og omindretter motelværelset. Midtlivskrisen er tydelig, hjemme igen får hun at vide at hun er gået tidligt i overgangsalderen – nu starter krisen for alvor, for alt så slut? Tiltrækning, seksualitet, ægteskab, alt er i spil. Miranda July har skrevet en skarp, klog og morsom bog om at vende vrangen ud på sin tilværelse og forsøge at finde hjem (i kroppen?) igen. Om søgen og længsel efter mening, nærvær og intimitet.

Johanne Billes romance Sommer i boghandel blåregn er perlende og præcis så sødmefuld, som man kunne ønske sig. Hovedpersonen Mille har siden barnsben været fascineret af litteratur, så da hun efter en udmattende ansættelse som instruktørassistent på en julekalender finder et lokale til leje på Ahornstræde under en blåregn, bliver boghandlerdrømmen virkelig. En dag står en solbrændt, veltrænet, surferfyr med halvlangt hår og et skævt smil på læben i boghandlen - Det er Milles barndomskærlighed Silas, og der er stadig kemi! Men Silas er en fri fugl og ret svær at blive klog på, så Mille må have hjælp af sine tre skønne veninder og Heidi fra bodegaen på den anden side af gaden for at finde mod til at følge sit hjerte og sætte sine grænser. En skøn roman, der smager af sommer, bøger og god musik, og som du kan høre klinge i Ahornstræde længe efter bogen er lukket.

”En slice of life” roman, hvor vi følger en ung 20-årig studerende, mens han tumler igennem livet, med for lidt fokus på studier og for meget druk og tilfældig sex. Han bliver bedste ven med pigen Jaehee, som han også bor sammen med. De to drikker, ryger og horer rundt - og er uadskillige. Da hun skal giftes, må også han rykke videre. Han oplever hvor svær kærligheden kan være gennem et par ulykkelige forhold, samtidig med han jonglerer en lettere mislykket karriere – og så er hans mor dødelig syg. Det er en meget modig bog i Sydkorea, for den handler om homoseksuelles rettigheder, om HIV og abort, samtidig er det virkelig fint hverdagsportræt af livet i storbyen Seoul, skrevet med humor og varme – og med drømmen om den store kærlighed.

Morten Pape har skrevet en forhistorie til sin bestseller Planen fra 2015. I sin nye roman Nøglebarn sætter han fokus på sin fædrene slægt og fortæller historien om sin oldefar. Carl Holger Visby Pape var ingeniør ved Pumpehuset og måtte lide den tort aldrig at opnå anerkendelse af sin forskning og at skulle miste sit ældste barn Bente Eva i barselseng.

Carl Holger lader sin skuffelse og sit eget mindreværd regne ned over sin søn Carl – Papes farfar, der ender med at gifte sig med den alkoholiserede Ditte og senere forlade hende og deres tre børn. Papes far, Ole, er den yngste af Carl og Dittes børn, og han bliver selv den fraværende far, som vi kender fra Planen. Nøglebarn handler om nedarvet angst og mindreværd og om at forsøge at putte mildhed ind i blikket, når man ser på sin slægt. Der følger en bog om morens familie efter Nøglebarn, den kan man kun glæde sig til.

Det er en barsk fortælling om fire drenge Marco, Arjan Jonas og Ivor der vokser op i Grønland i Oslo, en multietnisk bydel. De har alle forskellige udfordringer, men også masser af potentiale. Desværre bliver det tabt på gulvet. Fælles for dem er et svært familieliv, med vold, skilsmisser eller manglende forældre. De ender med et massivt stofbrug, som hurtigt glider over i kriminalitet og vold. Romanen er skrevet på Kebabnorsk, en ustyrlig blanding af norsk, arabisk, somali, bosnisk, engelsk og slang. Formen er bitte små erindringsglimt, ja nærmest digte, fortalt i det her gadesprog i anden potens. Det er et genigreb, for det gør noget ved troværdigheden. Vi kommer helt ind der, hvor tingene er svære og sårbarheden stor – for de er fire sårbare og omsorgssvigtede teenagere, som også er voldsparate og går med kniv for at forsvare sig selv og hinanden. ”Pengene og stofferne får os på gaden, venskaberne holder os der.”