Kulturnat: Mira, Ib og vennerne

opfinderduoen Mis og Mus.
- Date
- Tid
- 18:00 - 23:59
- Sted
- Børnebiblioteket 1. sal
- Bibliotek
- Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
- I samarbejde med
- Kulturnat 2025
- Adresse
-
Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark
Oplev sjove aktiviteter og workshops, bliv venner med Mira og mød hunden Ibs forfatter-far. Læs med læsehundene, leg med Teater AstaBasta, bliv malet af Sminkepigerne og byg en robot med folkene fra Opfinderskolen.
Det kræver Kulturpas at deltage på aftenen, som kan købes digitalt eller fysisk i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet fra den 29. september.
Program
Læs nærmere om de enkelte programpunkter nederst på siden.
kl. 18.15-18.45: Fortællekoncert med Peter Nordahl, fra 2 år.
kl. 18.30-20.30: Læs med læsehundene fra Fonden for Socialt Ansvar, for alle.
kl. 19.00-21.00: Teaterworkshop ”dumme dukke katte” , fra 4 år med en voksen.
kl. 18.30-21.30: Byg din egen robot med Opfinderskolen, fra 6 år med en voksen.
Kl. 19.00-21.00: Ansigtsmaling, fra 3 år.
Hele aftenen: Skattejagt og café med kage, saft og en kop kaffe til de voksne, samt et dedikeret Mira-hjørne, hvor du om noget helt særligt kan du læse den nyeste Mira-tegneserie (nr. 10) på biblioteket, lave venskabsarmbånd og tage en selfie med din ven Mira!
Bliv venner med Mira
Tag en selfie med din nye ven Mira, lav venskabsarmbånd og læs i alle Mira-bøgerne - også den helt nye nummer 10! Du har også mulighed for at vinde Mira nr. 10 i en særlig Mira-konkurrence på Kulturnatten.
Hunden Ib
Hunden Ibs forfatter-far, Peter Nordahl, laver en sjov og medrivende fortællekoncert og Ibs oplevelser.
Ib er en nysgerrig og legesyg hund, der finder på nye ting hver eneste dag. Han støder ofte på ting han ikke forstår, men uanset hvad livet byder ham, finder Ib løsninger på sin helt egen livsglade og omsorgsfulde måde.
Læs med læsehundene
Sig hej (eller vuf) til en læsehund og en frivillig fra Fonden for Socialt Ansvar. Tag en rolig stund på Kulturnatten og læs en bog i selskab med en firbenet ven. Uanset om du læser bedre med hundeselskab eller ej, kan du dykke ned i alle boguniverserne fra aftenens temaer.
Ansigtsmaling
Hvis du virkelig vil komme tæt på hunden Ib, opfinderne Mis og Mus, kan du jo lade dig ansigtsmale som et dyr. Eller hvad ville festlige Betty vælge? Uanset hvad du måtte vælge, kan eksperter fra Sminkepigerne hjælpe dig på vej til et festligt Kulturnat-fjæs!
Byg din egen robot med Opfinderskolen
Byg en robot med eksperterne fra Opfinderskole! I bedste Mis og Mus-stil kan børn og forældre bygge en lille, levedygtig robot. Ligesom Mis og Mus kan du eksperimentere og afprøve nogle forskellige teknikker til at skabe en robot. Om den også fungerer som hundesparker, må tiden vise.
Teaterworkshop: Dumme dukke katte
Teater AstaBasta laver et sjovt dukketeaterværksted, hvor vi, inspireret af bøgerne om opfinderduoen Mis og Mus, skaber fingerdukker med dumme katte og strikkede huer. Deltagerne kan til sidst prøve figurerne af i vores lille dukketeater.