
- Date
- Tid
- 10:00 - 11:00
- Pris
- Tilmeld via Billetto, men: Gratis
- Sted
- Lokale ”krea”, 1. sal i børnebiblioteket
- Bibliotek
- Vesterbro Bibliotek og Kulturhus
- Adresse
-
Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark
Hør sundhedsplejerskerne og børnebibliotekar holde dialogbaserede oplæg og del erfaringer med andre forældre over en kop kaffe.
Denne torsdag vil sundhedsplejerskerne komme forbi børnebiblioteket på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og holde oplæg om babys følelsesmæssige udvikling.
Oplægget kan styrke dig som forælder i at imødekomme jeres barns sociale og følelsesmæssige behov og dermed støtte barnets sundhed og udvikling.
I vil også høre om, hvordan I kan hjælpe med de svære følelser, dele oplevelser og forstå barnets signaler. Alt sammen noget som bidrager til at støtte barnet i sin følelsesmæssige, kommunikative og sproglige udvikling.
OBS: Det er ikke muligt at få dit barn vejet eller få individuel vejledning af en sundhedsplejerske.
Arrangementet er for dig der er på barsel med din baby i alderen 1-12 måneder.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via Billetto.
Barsel på Biblioteket er et samarbejde mellem Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Sundhedsplejen område Valby/Vesterbro/Kongens Enghave.