Caféen er et mødested for alle, der har lyst til at strikke, hækle, sy i hånden eller brodere - og få en god hyggesnak. Her er ingen undervisning - det er det gode fællesskab og interessen for det kreative der dyrkes.
Praktisk info
Hvornår: Mandage kl. 15:00-17:00 en gang hver 14. dag i LIGE uger. (Bemærk, at der kan være feriepauser)
Sted: Lokalet "Tom" i voksenbiblioteket i stueetagen (rummet med glasdørene).
Du møder bare op - når du har tid og lyst!
Der er gratis te og kaffe. I skal blot selv lave det.