Fællessang Special: Befrielsessang kl.19-20.37
- Tid
- 19:00 - 20:37
- Sted
-
Vigerslev Bibliotek
Kirsebærhaven 23,
2500 Valby - Salen
BEFRIELSEN 1945
Vi fejrer det med fællessang, boganbefalinger og anekdoter på Vigerslev Bibliotek.
Henrik Hansen vil på klaveret sørge for, at vi synger os igennem de fem forbandede år og frem til frihedsbudskabet, som vi skal høre sammen kl.20.34 – præcis81 år efter.
To bibliotekarer vil sørge for både fag- og skønlitterære appetitvækkere og skabe rum for de anekdoter, der knytter sig til krigen.
Og vi sikrer hyggen med rigtig vaskeægte kaffe (ikke cikorie) og ikke rationeret kage.
Medvirkende:
Henrik Hansen, pianist
Simon Bering Papousek, bibliotekar ved Forsvarsakademiet
Mads Kusk, bibliotekar Vigerslev og Valby Bibliotek
Fællessangen er en specialudgave af den månedlige fredagsfællesang på Vigerslev Bibliotek, normalt første fredag i måneden, men pga helligdage er de næste gange 8.maj og 12. juni.
Fællessangen er gjort mulig med støtte fra Valby Lokaludvalg.
Og så er det jo også ved at være nu med de lyse nætter. Dét kalder på en sang eller to.
Hilsen og tralala
Mads