Københavns historie

Det farlige stykke ved Bellahøj

- minder fra dengang Brønshøj var langt uden for voldene.

Af Helge Baun Sørensen, Lokalhistorisk Selskab i Brønshøj, Husum og Utterslev

Brønshøj-Husum Avis gemmer på vigtige og spændende historier fra lokalområdets fortid. I en artikel fra 18. december 1931 går tankerne tre årtier tilbage til en tid, hvor alt var meget anderledes. Der kørte ingen sporvogne, der var ingen gadebelysning, der var grøfter på begge sider af Frederikssundsvej, meget var landlig idyl, men der var også berygtede, skumle vejstrækninger.

"Der er sikkert kun faa Steder, hvor 32 Aar har skabt saa store Forandringer og saa mange Minder som i Brønshøj, og naar man nu ser den moderne Bydel, som Brønshøj er blevet, er der mange Minder, der vælter frem. For 30 Aar siden laa den gamle Lygtekro med sin Rejsestald som det første Bedested pa Vejen fra København til Brønshøj, men den gamle Kro maatte forsvinde for at give Plads til Slangerupbanens Station.

Brønshøj begyndte først ved Bakken, der hvor nu Apoteket kigger, her laa Lille Bellahøjgaard, og skraas over for denne havde Kongsberg sin Smedie, herfra lod baade Mand og Kone de taktfaste Hammerslag lyde ud over de aabne Marker. Det var morsomt at se det gamle Hus med de to Halvdøre bag hvilken dette flittige Ægtepar hjalp hinanden med Arbejdet. Herfra og helt til Brønshøj gik eller kørte man gennem den smukke Poppelallé, de store Træers Kroner naaede næsten sammen foroven, saa den dengang ret smalle Frederikssundsvej havde et helt Løvtag over sig, og de dybe Grøfter, der fortsatte gennem Brønshøj og Husum gjorde Vejen til en rigtig Landevej.

Frederikssundsvej o. 1920 med det skumle stykke, som alle spadserende var bange for at passere. Foto: Kbhbilleder.dk

Fra Kongsberg Smedie var der et forholdsvis langt og øde Stykke Vej, det var derfor almindeligt, at de unge Damer, der kom fra Byen de mørke Aftener, gjorde Holdt ved Smeden, og ventede til de kunde faa Følgeskab. Der fandtes paa denne Strækning kun faa Huse, Vaskeriet "Louisedal", der først for nylig er revet ned, laa her gemt nede ved den lille Sø, der trods sit fredelige Udseende har krævet flere Menneskeliv. Her ved Søen laa ogsaa nogle Ishuse, samt Priors Ildtænderfabrik - alene Navnet Ildtænder synes at høre til en længst forsvundet Tid. 
Paa samme Side laa ogsaa Nielsens store velholdte Gartneri, med den høje smukke Hæk, og over for laa Brønshøj Mølle, hvis Vinger snurrede lystig i en frisk Vind, her kunde  man ogsaa købe store Hvedeboller for 2 Øre Stykket.

Hvor "Enigheden"s Huse nu ligger, laa Haagensens gamle faldefærdige Gaard omgivet af grønne Marker, og paa den modsatte Side havde Konditor Falke sit Bageri og sin Forretning. Her var Samlingsplads for Byens Ungdom i de lange Vinteraftener, her kunde de sidde og fortælle Historier, imedens de gouterede Falkes veltillavede Napoleunskager. Et stykke længere henne af Vejen havde Søstrene Hansen deres Købmandsforretning, en af disse rigtige Landbutikker, hvor der lugter af Spegesild og Petroleum, og hvor man kan købe alt lige fra et Par Træsko til et Fed Stoppegarn. Omtrent ved Kroen laa Distriktsjordemoder Madam Lyhnes straatækte Hus; denne for Sognet saare nødvendige Dame praktiserede langt op mod de 80 Aar, og mange Brønshøjborgere har hun hjulpet frem til denne Verdens Lys."
Uddrag af artiklen fra Brønshøj-Husum Avis 1931, signeret O-g.

Frederikssundsvej - mørkt og dystert

Det kan være svært at forestille sig i dag, men stykket mellem Brønshøj Apotek ved Bellahøj og Brønshøj Torv var for godt 100 år siden mørkt og dystert. Alle der skulle tilbagelægge strækningen foretrak at vente til de fik følgeskab af nogen, der skulle samme vej.

På højre side (se foto ovenfor) ses vaskeriet 'Louisedal', som omtales i artiklen, sidenhen kaldet 'Brønshøj Dampvaskeri'. Det lå ned til søen, der i folkemunde kaldes 'Louisehullet'. Området var dengang meget kuperet, med stejle skråninger ned til vandet, hvor Frederikberg Isværk havde sin hvide bygning med is til husholdninger. Her lå en overgang en ildtænderfabrik, hvor der arbejdede sværtekogere. Der var næsten ingen begrænsninger for initiativet i dette moseområde, her var losseplads, her vaskede man storvask, her badede man.

Det varede til Københavns Kommune opkøbte hele området og i 1935 skabte Brønshøjparken (fredet 1966). Siden har der været ordnede forhold i området og med Bellahøjhusene, den heftige trafik døgnet rundt og med moderne gadebelysning er her ikke skummelt mere.