Hvem Dorthea?

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev: Vejnavne har ofte deres helt indlysende forklaring. I Husum er mange veje opkaldt efter landsbyer på Sjælland: Gislinge, Gadstrup og Tersløse, i Brønshøj har mange fået navn fra herregårde på Sjælland som f.eks. Sparresholm, Vallø eller Gaunø. I 'Pipfuglekvarteret' er det som kælenavnet antyder fugle som vibe, nattergal eller hejre, og i NV omkring Frederiksborgvej og Lygten er det gamle erhverv som brofoged, bisidder, drejer og rebslager. Men hvordan lige med hende Dorthea?

I den meget velfunderede Gyldendal opslagsbog "Storbyens Stednavne" af Bent Jørgensen fra 1999, står der: Dortheavej Kbh. NV, Utterslev. Navngivet omkring 1900 med pigenavnet Dorthea. Det har været hævdet, at vejen har navn efter en gård, Dorthealyst, i Utterslev. (...) Dens navn må ses som led i en tidlig navnegruppe i den forstadsbebyggelse på Utterslev Mark, som opstod i de sidste årtier af 1800-tallet.
Artiklen peger derefter på den mulige forbindelse til de kongelige navne, som blev brugt ved Lygten omkring 1900 med Alexandravej, Georgsvej, Thyrasvej osv. 
Forfatteren er med andre ord ikke på sikker grund og gisner om vejnavnets oprindelse.

Utterslevgård

I forbindelse med research til en Billedaften om industrien på Rentemestervej var der et naturligt indgangsspørgsmål, idet Rentemestervej på gamle kort fra omkring 1910 hedder H. C. Jensensvej. Og derfor: Hvem var denne H. C. Jensen?
Han nævnes meget få steder, bl.a. i et værk om de indlemmede områder, hvor man omtaler anlæggelsen af Tomsgårdsvej, som skulle føres tværs gennem et område, der før var sammenhængende marker. Ejeren af jorden var en grosserer H. C. Jensen, som havde været hurtigere ude end Københavns Kommune og havde opkøbt Matrikel 5a og 6a af Utterslev, jord der tilhørte Utterslevgård. Han var en torn i øjet på kommunen, fordi han ikke var nem at forhandle med.   
Ifølge de gamle vejnavneregler kunne ejeren af et stykke jord opkalde en vej efter sig selv, hvis han havde lyst. Grosserer Jensen opkaldte den lange vej ned ad bakken fra Utterslev mod Frederiksborggvej efter sig selv, et navn der figurerer overalt i gamle telefonbøger og annoncer.

Foderroer og skind

Ved bladring i KRAK-vejvisere fandt jeg en grosserer H. C. Jensen, Saxogade 63-69, som havde et stort firma med salg af huder og skind. Hvilken tilknytning kunne denne mand eventuelt have til Utterslev Mark? 
På Kgl. Bibliotek kan man søge i indscannede danske aviser fra alle tider og ved indtastning af H. C. Jensen og Utterslev dukkede der f.eks. en annonce op: Foderrroer til Salg. 5 à 600 Tdr. gode Roer. H. C. Jensen, Utterslev. (Nationaltidende 29 april 1896).
Jeg havde stedfæstet en mand af det navn til landsbyen Utterslev og lidt senere maj 1897 dukkede en artikel op, der berettede om, at kassereren ved 'Utterslev Gas- og Vandværk' var blevet arresteret for besvigelser overfor værket og grosserer H. C. Jensen, medindehaver af Utterslev Brændevinsbrænderi. Det måtte næsten være ham.

Så var hun der

Og hvad nu med Dorthea? Det gav vitterlig et lille gib, da jeg stødte på følgende bekendtgørelse: At min kjære Hustru Dorthea, født Sørensen, er afgaaet ved Døden i Dag Kl 2 Efterm., bekjendtgøres herved. Utterslev, den 10. August 1895. Paa egne, Børns og Svigerdatters Vegne · H.C. Jensen · Begravelsen bliver nærmere bekjendtgjort. (Nationaltidende 12. august 1895)
Grosserer H. C. Jensen var åbenbart gift med en Dorthea og boede på den store Utterslevgaard midt i Utterslev - siden ombygget til Utterslev Kirke. Han havde købt den i 1872, lang tid før Københavns Kommune indledte opkøb af jord i området. Ifølge Folketællingen 1890 består husstanden af hr og fru Jensen, en søn Søren, en datter Marie, fire tjenestepiger, en avlskarl og fire karle. En velbesat proprietærgård, hvor ejeren drager omkring i forretninger, mens han har folk til at passe landbruget og køre roer ind.

KRAK giver besked

At det må være den selvsamme grosserer  som ham med huderne får vi klarlagt ved et kig i opslagsværket "Danmarks Ældste Forretninger", hvor alle data stemmer overens med H. C. Jensen fra Utterslev og hans søn, Søren Chr. Jensen, der overtager firmaet for at føre det videre i årtier frem.
Det er derfor særdeles sandsynligt, at Dortheavej er opkaldt efter H. C. Jensens hustru. Da man siden ændrede vejnavne omkring 1926, må det være blevet godkendt til videre brug, da det var i samme toneklang som de øvrige pigenavne i området. Hvorimod H C Jensensvej var modent til ændring til Rentemestervej, hvilket skete i 1930. 
Et ihærdigt opsporingsarbejde af en meget eftersøgt kvinde afsluttedes med opløftende resultat.

Fakta om H C Jensen & Søn

Grundl. under firmanavn H. C. Jensen d. 10. nov. 1863 af H. Chr. Jensen (f. 1819, d. 1900). I 1888 optoges sønnen, Søren Jensen (f. 1860, d. 1939), i firmaet, som derefter førtes under navnet H. C. Jensen & Søn. Oprindelig forretning med uld, huder og skind. Uldforretningen ophørte i 1930. Siden 1893 afholder firmaet månedlige auktioner over huder og skind fra kbhvnske slagtermestre. I 1908 startede grosserer Søren Jensen med Grosserer Holger Meyer (f. 1870, d. 1930) som medindehaver firmaet Danske Provinsslagtermestres Hudeauktionssalg. 
Efter grosserer Holger Meyers død var grosserer Søren Jensen eneindehaver af sidstnævnte firma, og efter dennes død var hans enke, fru Sigrid Søren Jensen, f. Ingemann, indehaver af begge de nævnte firmaer. Fru Søren Jensen er død i 1949; men firmaerne fortsættes af hendes arvinger.
(Kilde: Danmarks ældste Forretninger, Krak, 1950)

Artiklen er hentet fra Nyt fra Lokalhistorien, nr 115.