Børnebogcast: historiske romaner og Merlin P. Mann!
I denne episode af Børnebogcast taler børnebibliotekar Julie Arndrup med forfatter Merlin P. Mann.
Af Julie Arndrup
Merlin er kendt for bl.a. Taynikma universet, men har også skrevet serien Ranes magiske museum, hvor den første bog Blodkongens datter handler om venskab, krig, Svend, Knud og Valdemar – og et barn der piller ved andre folks ting. Bagefter anbefaler børnebibliotekarene Julie og Sigrid mange flere titler der foregår i historiske perioder eller handler om historiske personer. Med en god historisk roman bliver man både underholdt og klogere!
Hør Børnebogcast her på siden eller der hvor du normalt lytter dine podcasts.
Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.
Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.