Børn og unge

Børnebogcast special: Forfatterspirernes skriveklub

Forfatterspirernes skriveklub har lavet en podcast! Hør om hvor fedt det er at gå til skrivning, og hør nogle eksempler på de dygtige skribenters arbejde.

Af Julie Arndrup

Drømmer du også om at blive forfatter? Er du mellem 11-18 år? Så er Forfatterspirernes skriveklub måske noget for dig. Læs mere om hvordan du melder dig ind her

Du kan gå til forfatterspirer på Kulturstationen Vanløse, Valby Bibliotek, Brønshøj Bibliotek, Vesterbro Bibliotek og Bibliotekshuset på Amager. Forfatterspirerne er støttet af Statens Kunstfond.  

I podcasten hører du forfatter og underviser Caroline Ørsum i samtale med bibliotekar Tine Due. De snakker om klubberne og hvordan det er at gå til skrivning. Caroline læser også nogle af de unge forfatterspirers tekster op.

For nogle lykkes det at blive udgivet forfatter tidligt i livet. Christopher Paolini var 15 da han udgav Eragon og Mary Shelley var 17 da hun skrev Frankenstein. Men også danske forfattere kan starte tidligt. Vi har hørt at Josefine Ottesen havde læst sit lokale børnebiblioteks hestebøger tre gange hver, da hun indså hun måtte skrive sin egen for at få nye bøger på hylderne. Og for få år siden skrev Sofus på kun 9 år billedbogen Detektiger, med lidt hjælp fra sin far.

Se eksempler på titler fra forfattere der debuterede unge herunder.

Hør Børnebogcast her på siden eller der hvor du normalt lytter dine podcasts. 

Jingle: 
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License

 

Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.

Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.