Når bogen er (for) uhyggelig

Skrevet af Amanda Sandegaard - Lingvist og litterat
specialiseret i børns sprog og litteratur
 

Det velkendte og det ukendte

Når noget virker uhyggeligt for børn, skyldes det typisk dele af historien, som de ikke forstår eller ikke kan relatere til. Læser man noget helt ukendt, har man nemlig ikke noget sammenligningsgrundlag og kan lettere blive skræmt og overvældet. 

Læser man en uhyggelig bog, er det derfor vigtigt at være opmærksom på balancen mellem det velkendte og det ukendte. Jo flere genkendelige elementer, jo mere uhygge kan barnet klare. Det kendte kan f.eks. være kendte universer, temaer eller virkemidler. Hvis dit barn virker skræmt, kan du derfor forsøge at lægge vægt på de genkendelige elementer i historien. Under alle omstændigheder er det at godt at tale om det læste. Det hjælper barnet til at håndtere den skræmmende oplevelse.

Valg af genre

Som voksne er vi dygtige til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Det samme gælder ikke for børn, der kan have svært ved at opfatte forskellen på de to universer helt op i skolealderen. Det kan betyde, at spøgelser og monstre opleves som realistiske. 

Jo ældre børnene bliver, jo dygtigere bliver de til at kende universerne fra hinanden, og med tiden vil fantasy være let at håndtere, fordi genren fortælles ud fra en række faste rammer. Realisme kan til gengæld virke voldsomt langt op i alderen, fordi det er vanskeligt at distancere sig fra historien, og fordi historierne kan være mere uforudsigelige. 

Mht. uhygge er det altså godt at starte med eventyr- og fantasybøger, som er mindre uhyggelige og bygge uhyggen op derfra. Derudover er det smart at være opmærksom på graden af realisme i det læste.

Åbne slutninger

Det allervigtigste i uhyggelige bøger er slutningen. Ender det trygt og lykkeligt, eller er der tegn på at monsteret vender tilbage? Hvis sidstnævnte er tilfældet, får mange børn ikke den afklaring, de har brug for, og historiens skurke kan leve videre i deres fantasi. Derfor bør man altid være opmærksom på slutningen, inden man begynder på en uhyggelig bog. 

Ift. yngre børn er det dog ikke kun slutningen, der er vigtig. Små børn oplever fortællinger som opdelt i mindre episoder, og for kan spændingsopbygning også virke skræmmende. Hvis du læser en række kapitler op, kan du derfor med fordel læse hen til et sted, hvor der er afklaring. På den måde digter barnets hjerne ikke i lige så høj grad videre på historien.