Københavns historie

Johanne Luise Heiberg - kærlighed og karriere

”Et virkeligt talent baner sig vej så at sige gennem et nøglehul” skriver Johanne Luise Heiberg.

Af Berit Freyheit

Og det var da heller ikke det mest oplagte i denne verden, at den fattige, jødiske pige med den voldelige, fordrukne far og den arbejdsomme mor, skulle bane sig vej ind i landets mest indflydelsesrige kredse – og bliver dansk teaters superstar.

Hun var på ingen måde feminist, men viste alligevel at kvinder kunne meget mere end at se kønne ud og smile pænt på scenen. De kunne instruere, lave scenografi, skrive artikler, noveller og vaudeviller – OG en selvbiografi, der i samtiden vakte debat… og vrede.

I dag anses det vel som et hovedværk i biografi-genren, primært fordi kvinden bag, levede et interessant liv omgivet af interessante og betydningsfulde mænd og kvinder. Og så har hun også meget interessant at sige om den kunstart hun udøvede.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

I podcastserien ”Bag om København” præsenterer Københavns Biblioteker fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. 

Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie

Historierne er skrevet og fortalt af Berit Freyheit for Københavns Biblioteker

Musik: Epidemic Sound