Kriminalbetjent, cowboy og smørrebrød
3 fra bogstakken: Der er mange spændende bøger på bibliotekets udstillinger med nye og aktuelle bogtitler. Det er lykkedes mig at vælge tre titler, som ser særligt interessante ud.
Af Sune Hundebøll
Ellen Jensen-Saltø
Den 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat som kriminalbetjent hos Københavns politi. Ellen skrev dermed historie, som Danmarks første kvindelige kriminalbetjent.
I bogen "Danmarks første kvindelige kriminalbetjent - Ellen Jensen-Saltø" fortæller Frode Z. Olsen historien om Ellens karriere i Københavns politi, hvor hun efter 32 års tjente tik på pension i 1952, hvor hun fik ridderkorset for sin indsats.
"Ellen Saltø var i sandhed en dygtig og bemærkelsesværdig kvinde. Det er bogen om hende også. Forfatteren skriver så nærværende, at læseren synes at kende Ellen Saltø. Det er meget tæt, personligt og velskrevet, en fornem egenskab for en bog," skrev Michael Koch på Historie-online.dk.
Karma cowboys
"Karma Cowboys – rundt om et venskab" er ?112? sider om et venskab mellem illustrator Peder Bundgaard og forfatter Dan Turèll. Bogen bygger på materiale fra Peder Bundgaards (1945-2024) arkiv, bl.a. breve fra Dan Turèll der ikke tidligere er publiceret.
Det lille værk indledes med Peder Bundgaards kronologi over Dan Turèlls liv, som han lavet til eget brug. Fra Peder Bundgaards hånd er der desuden en ordliste med navne, udtryk og andet, der var en del af deres liv og arbejde.
Her, 3 eksempler på opslag:
- ALFABETET
Det bedste legetøj - BRANDT, STEFFEN
Jysk rocksanger som gerne ville have været Lou Reed - POLITIKEN
Ikke særlig levende, men hvor kan man ellers skrive?
Ud over tekster af Peder Bundgaard og Dan Turèll indeholder bogen erindringsglimt fra duoens venner og kolleger – bl.a. Asger Schnack, Claus Deleuran og Henrik Palle.
Bogen udkom i forbindelse med 80-året for Turèlls fødsel og henvender sig til fans og kendere af Turèlls forfatterskab. Bogen fungerer samtidig som et tidsdokument fra en epoke, hvor København og verden så noget anderledes ud. Om end det ikke er længe siden.
Det er vel en selvfølge, at bogen indeholder tegninger og skitser fra Peder Bundgaards hånd.
Smørrebrød
Vi har sikker alle vores favorit. Roastbeef, æg og reje og dyrlæges natmad er dem jeg oftest vælger. Men nogle gange skal man jo prøve noget nyt, og med over 100 forskellige stykker smørrebrød er Søren Villemoes' nye bog "Smørrebrødet" et godt sted at starte.
Ud over 100 smørrebrødsopskrifter kommer journalist Søren Villemoes hele vejen rundt om det højtbelagt brød.
"Smørrebrødet" er ikke bare 100 stykker smørrebrød, der er grundigt beskrevet. Bogens er smørrebrødets – og det tro følgesvend snapsens – kulturhistorie, og nok det nærmeste vi kommer en smørrebrødsbibel.
Her forfatterens ord om Amagersalat:
"Sandheden er, at varmrøget laks i virkeligheden fungerer bedst i en salat. Amagersalaten er blot et andet ord for en laksesalat, der er lavet på varmrøget laks. Her får man mest ud af fiskens fede kød og den lille røgsmag. Med lidt finthakket rødløg, kapers og en enkelt lille dildkvist er den en værdig repræsentant for Danmarks tættest befolkede ø"
(citat: Smørrebrødet)
God læselyst!