Husumgade - en stille gade på Nørrebro
Engang blev området kaldet Engen. Det var legeplads for byens børn på et Nørrebro i vækst. På Engen lå der en gammel villa kaldet Bethlehem, der fungerede som børnehjem. I dag er Engen blevet til bygader med huse og liv. En af de gader, der i dag ligger på det der en omgang kaldes Engen, er Husumgade.
Af Sune Hundebøll
Først kom Brønshøjgade (nu en del af Søllerødgade) og Gentoftegade (nu Vedbækgade) og så Husumgade. Husumgade blev navngivet i 1885, dengang var der endnu ikke meget bebyggelse på gaden.
Husumgade strækker sig fra Jagtvej til Stefansgade og er anlagt på Havremarkens jorder. Gaden er opkaldt efter landsbyen Husum – som dengang lå uden for København.
Store dele af bebyggelsen mellem Jagtvej og Stefansgade er fra perioden 1870-1910, og de fleste bygninger i Husumgade er opført i 1890'erne og 1900'erne.
"Etageboligbebyggelse ved Stafansgade/Jagtvej er beliggende umiddelbart nordvest for Assistens Kirkegård...
(...)
Bebyggelsen rummer overvejende etagehuse i fem etager med skiferbeklædt Københavnertage, opført som smalle, lange karréer, der strækker sig fra Jagtvej til Stefansgade. Bebyggelsen er opført i perioden 1877-1934 og blev placeret på nordvenst-sydøst orienterede, smalle marklodder."
(citat: Nørrebro bydelsatlas)
Frem til slutningen af 1960'erne lå der enkelte fritliggende villaer i gaden. De blev i 1960’erne erstattet af etagehuse.
"Som noget af et særsyn på det overbyggede Nørrebro lå der indtil sidst i 60’erne i Husumgade og Bjelkes Allé nogel lave og fritliggende villaer. De ligger der ikke mere - udnyttelsesgraden var for lav. I stedet ligger der store klodsede etagehuse på arealerne i dag. Et af komplekserne er på 52 lejligheder, heriblandt 36 1-værelses og 6 2-værelses."
(citat: "Rapport fra Nørrebro")
Skolen
En af de første bygninger der blev rejst i Husumgade var Husumgades Skole (Husumgade 44). Skolen blev indviet den 3. september 1890.
Fra 1903 til 1915 fungerede skolen som betalingsskolen. Det sluttede i 1915, da Borgerrepræsentationen ophævede betalt skolegang. I 1929 skiftede skolen navn til Havremarkens Skole.
Gymnastiksalen der ligger bag skolen, er opført i 1962. I 2008 blev Havremarkens Skole sammenlagt med Jagtvejens Skole under navnet Nørrebro Park Skole. Bygningerne i Husumgade benyttes ikke længere af Nørrebro Park Skole.
I bygningerne er der i dag ungdomsboliger, og den lokale fodboldklub, Nørrebro United holder også til i de tidligere skolebygninger.
"I 1898 begyndte jeg i Husumgades Skole. I løbet af 3 år blev den lavet om til betalingsskole, men vi fik lov at blive gående. Jeg klarede mig fint og gik ud af
fortsættelsesafgangsklassen, noget nyt de havde indført. Jeg havde anbefaling og fin karakterbog med hjem. Frøkenen mente, jeg kunne gå videre, men min far mente, det bedste for en pige var at komme ud at tjene."
(citat: "Helene Jacobsen : Erindring", 1969. Københavns Stadsarkiv.)
Tomater på taget
Firmaet TagTomat startede i baggården til Husumgade 6, da arkitekt Mads Boserup Lauritsen gik i gang med at dyrke grøntsager i selvvandende plantekasser på taget at et affaldsskur.
Det var i 2011. I 2014 gik TagTomat fra at være et frivilligprojekt til at være en virksomhed. I 2019 blev TagTomat kåret som Gazellevirksomhed af Børsen, og i dag har firmaet omtrent 10 ansatte.
Det fine hus
Når jeg går gennem Husumgade, er der et hus, der altid får mig til at kigge op og studere facaden. Huset er Gribsholm, Husumgade 10-12. Indgangsdørene bevogtes af to elefanter og på facaden sidder to store gribbe. Og det er blot lidt at den dekorerede facade.
Gribsholm er en femtagers beboelsesbygning opført af fabrikant og stukkatør H.C. Scheidig. Ifølge byggesagen er huset tegnet af arkitekt Jens Ingwersen. Huset er et eksempel på den danske version af jugendstil, der her til lands kaldes skønvirke.
Den Danske Brigade på Havremarkens Skole
Husumgade er en rolig gade, men i forbindelse med Danmarks befrielse i 1945 var der skyderi ved skolen. Den 6. maj ankom Den Danske Brigade fra Sverige, og 1. bataljon blev indlogeret på skolen i Husumgade.
Da 1. bataljon ankom til skolen, kom det til skyderi. Hipo-folk åbnede ild fra de omliggende tage, da bataljonen var i færd med at indkvartere sig på skolen.
"Da de var kommet ind i skolegården, hvor der var fyldt med mennesker med dannebrogsflag i hænderne, så skete der pludselig noget. Fra nogle af de omliggende tage blev der åbnet kraftig ild mod brigaden. Der opstod vild panik. Kurt Johansens deling blev af delingsføreren, premierløjtnant Rasmussen, beordret i "enkeltkolonne efter mig”. Han førte dem ud af skolegården og ned til Jagtvejen. Videre ad Jagtvejen forbi Landsarkivet, hvor skyderiet fortsatte. Kurt Johansen lå på et tidspunkt i en trappeskakt med udsigt mod et gadekryds, hvor der lå et apotek på det ene hjørne. Lige over apoteket blev der pludseligt skudt kraftigt. I det samme kom en sporvogn kørende, den stoppede midt i krydset, og lynhurtigt var passagererne ude og væk. Delingen besvarede ilden, og kort efter blev der stille igen."
(citat: "Den Danske Brigade i Sverige" af N.M. Schaiffel-Nielsen)
Også 4. bataljon, der var på vej til Matthæusgades Skole på Vesterbro, kom under beskydning på Jagtvej. Da bataljonen passerede Landsarkivet, blev der åbnet ild mod den bagerste del af kolonnen. 4. bataljon mistede 3 mænd, Arne Olesen, Freddy Helge Otto Mønsted og Hirsch Leib Zneider, under ildkampen mod Hipo-folk og tyskere.
