Fællesskaber

Dans med din baby

Tid
09:30 - 10:15
Pris
Dans med din baby: 425 kr.
Sted
BIBLIOTEKET Rentemestervej
Rentemestervej 76,
2400 København NV
Mødelokalet 2. sal
- dans, bevægelse og nærvær

Sansedans for babyer fra  6- 9 måneder

Det er fem tirsdage i november og december  

Og det er 45 minutter pr. gang, fra kl. 9.30 til 10.15 

Kom og dans sammen med din baby! 

Vi udforsker kroppens små bevægelser med inspiration fra naturen – måske svajer vi som blade i vinden eller spirer som små planter.  Vi bevæger os i et roligt tempo med plads til pauser, nærvær og nysgerrighed, hvor vi følger babyens initiativer og opdager nye måder at bevæge os sammen på. Til sidst slipper vi os løs med sjove diskotrins, så både børn og voksne får rørt kroppen og mærket danseglæden. En hyggelig stund med plads til ro, leg og bevægelse – hvor både babyer og voksne har det sjovt sammen!

Forløbet er især for familier på barsel og hjemmepassere, der har lyst til at møde andre familier og dele en hyggelig stund med deres børn. Her er plads til både ro, leg og fri dans – og til, at både børn og voksne kan have det sjovt sammen.

Man behøver ikke kunne danse – bare kom, som I er!

  • Sted: Biblioteket Rentemestervej, Mødelokalet 2. sal
  • Underviser: Anna Hubner har mange års erfaring og tilbyder et rum præget af ro, opmærksomhed og glæde i bevægelse
  • Én billet gælder for et barn og en voksen

**Om NUBIM: ** Bag projektet står foreningen NUBIM, et kunstnerisk fællesskab, hvor billedkunstnere, dansere og kulturformidlere arbejder sammen om inkluderende og samskabende projekter for børn, unge og familier. NUBIM skaber projekter, hvor forskellige mennesker, idéer og kunstformer mødes.  Anna Hubner arbejder som danser, pædagog og kunstner.  Hun har tidligere afholdt flere natur- og kunstworkshops for småbørn i Nordvest og Valby og har stor erfaring med at skabe trygge og inspirerende rum, hvor børn får lyst til at udforske og være kreative.