Læseliste: Kvinder og kanon
Litteraturhistorien er fuld af fantastiske forfattere, der fortjener fornyet opmærksomhed - mange af dem er kvinder. BIBLIOTEKET har lavet en læseliste, der guider til en række vigtige forfatterskaber, du ikke må gå glip af.
Af BIBLIOTEKET på Rentemestervej
Litteraturhistorien er til for at blive skrevet om, og i disse år bliver oversete forfatterskaber genopdaget i stor stil, når forlag og forskere flittigt finder frem til de forfattere, der er gået i glemmebogen. Mange af de forfattere, som får fornyet opmærksomhed, er kvinder, der ellers har været holdt uden for kanon - eller hvis tidligere succes er blevet glemt.
Tirsdag d. 22. oktober gæstede Sara Alfort, forfatter til bøgerne ’Damer der var for meget’ og ’Damer der fik nok’ og Anders Jørgen Mogensen, forfatter og mikroforlægger, BIBLIOTEKET til en snak om kanon, klassikere og kvindernes plads i litteraturhistorien.
Herunder har vi samlet en række af de vigtige værker, som Sara Alfort og Anders Jørgen Mogensen fremhæver og anbefaler.