
Tags
For voksne- Date
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Bibliotek
- Blågårdens Bibliotek
- Adresse
-
Blågårds Plads 5
2200 København N
Danmark
Rud Ellegaard har været politibetjent på Vesterbro i 42 år og arbejdede med nogle af landets allermest udsatte.
Da han gik på pension holdt statsministeren, Mette Frederiksen, tale og kaldte ham "Danmark når det er bedst."
Vi er så heldige at få Rud Ellegaard på besøg og fortælle om sine erfaringer som gadebetjent. Det bliver super spændende!
Landbetjent i storbyen
I 2023 udgav Rud Ellegaard bogen "Landbetjent i storbyen" i samarbejde med Preben Lund. Om bogen skriver forlaget:
"Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet.
Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest belastede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prostituerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder.
Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket."
Hvad: Foredrag
Hvornår: mandag 29. september kl. 17-18
Hvor: Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5
Tilmelding ikke nødvendig, bare duk op