Børn og unge

5 stærke billedbøger til højtlæsningen derhjemme

Der er altid lys for enden af tunnelen i billedbøger til børn – også i de bøger, der tager lidt svære emner op. Dorte anbefaler her fem stærke af slagsen.

Af Ditte Ernskov & Julie Ottosen

Dorte er børnebibliotekar og koordinator på Blågårdens Bibliotek og anbefaler her fem stærke billedbøger med noget på hjerte. Der er tale om bøger, der tager alvorlige emner op og giver stof til eftertanke, når de bliver læst højt derhjemme: Er tiden en anden? Er det rart eller kedeligt at være alene? Vi savner måske morfar eller at kunne rejse? Kan man stadig få en ny ven? Men selvom temaerne kan være svære, er der altid lys for enden af tunnelen i billedbøger.

Bøgerne er som udgangspunkt for børn fra 3 år, og de kan næsten alle sammen lånes som e-bøger.