
- Date
- Tid
- 11:00 - 14:00
- Pris
- Børn: 30 DKKVoksne: 30 DKK
- Sted
- Arrangementslokalet på første sal
- Bibliotek
- Brønshøj Bibliotek
- Adresse
-
Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
Danmark
Den store piratdag
Træd ind i piraternes magiske verden. Vi har pakket programmet med pirat-tiltag denne lørdag med både forfatterbesøg, krea-workshop og en vaskeægte pirat.
Du kan blandt andet møde forfatter og illustrator Jan Kjær, der vil fortælle om nomernes magiske univers – særligt den bog, hvor Manta møder skovpiraterne. Vi får også besøg af en ægte sørøver – og det er her forfatter Camilla Wandahl kommer und i billedet. Hun er nemlig efterkommer af Kaptajn Wandahl og har piratblod i årerne. Camilla Wandahls besøg er støttet af Statens Kunstfond.
Det mobile akademi stiller op til workshop, hvor man kan lave sin egen piratkunst med pirater, skibe og havskum.
Hele dagen kan du prøve den magisk pirat-skattejagt. Måske er det jer, der finder skatten? Alle der finder den er med i konkurrence om en bogpræmie.
Program
Kl. 11 – Foredrag om Nomerne med forfatter og illustrator Jan Kjær
Kl. 11.30-13.30: Piratworkshop: Lav din egen kunst med pirater, skibe og havskum
Kl. 13: Kaptajn Wandahl - Camilla Wandahl fortæller om søstrene på de syv have
Arrangementet er en del af arrangementsrækken ”Træd ind i magien”, hvor du på fem biblioteker på tværs af København kan opleve danske fantasy-forfattere. Kom med til et fortryllende efterår, hvor fantasien bliver vækket til live. Udforsk magiske riger, mød dine yndlingsfantasy-forfattere og opdag nye verdener fyldt med feer, troldmænd og nomer. Tag med os, når vi træder ind i magien og gør bøger til virkelighed.