På tur i Mælkevejen igennem rum og tid

Kom med på en rejse – både i tid og rum – rundt i vores egen galakse, Mælkevejen. Hør bl.a. om de milliarder af stjerner, exoplaneter, gas- og støvskyer den består af. Vi skal også helt ind til det kæmpestore sorte hul der ligger i Mælkevejens centrum.

Alle er velkomne, når vi livestreamer naturvidenskabelige foredrag direkte fra Aarhus Universitet.
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Arrangementslokalet på 1.sal
I samarbejde med
Aarhus Universitet
Adresse

Krabbesholmvej 3
2700 Brønshøj
Danmark

Om foredraget

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag – og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

 

Hold øje med forårets livestream

Foredraget livestreames direkte fra Aarhus universitet, og er en del af en række livestreamede foredrag, du kan deltage i dette forår. 

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.