Mindetavler i Bispebjerg

Tavle for reservelæge Erik Hagens, 1900-1944, der blev dræbt i modstandskampen 6.6. 1944, og for præst ved Bispebjerg Hospital Julius Grundfør, 1909-1945, der dræbtes 6.5. 1945.

"ERIK HAGENS / RESERVELÆGE VED BISPEHJERG HOSPITAL / FALDT FOR DANMARK / 6.6.1944 /// JULIUS GRUNDFØR / PRÆST VED BISPEBJERG HOSPITAL / FALDT FOR DANMARK 6.5.1945"

Erik Hagens

Erik Hagens var tilknyttet modstandsgruppen BOPA og det illegale blad "Dansk Månedspost". Fra september 1941 arbejdede han som 2. reservelæge på Bispebjerg Hospital. Han blev den første læge med tilknytning til BOPA. Han ydede hjælp til sårede og underviste i skadesbehandling mm.
Efter partisanaktionen mod Globus i Glostrup blev han skudt under tilbageturen efter aktionen.

Modstandsdatabasen: Erik Hagens
Født 01-05-1909. Død 06-06-1944.

Julius Grundfør

Julius Grundfør fungerede som præst på Bispebjerg Hospital fra 1942. Han var tilknyttet det illegale blad "Kirkens Front". Da Den danske Brigade marcherede gennem København den 6. maj 1945 opholdt Julius Grundfør sig ved krydset Jagtvej og Rantzausgade. En snigskytte åbnede ild mod optoget og en brigadesoldat blev ramt. Julius Grundfør ilede til for at hjælpe soldaten i dækning, men blev selv ramt at et skud i lungen.

Modstandsdatabasen: Julius Grundfør
Født 21-02-1909. Død 09-05-1945.

Kilde: Københavns Mindesmærker, monumenter, statuer m.m. Redaktør: Jens Alfr. Nielsen. 1948, s. 28 (afb.). - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 24. - Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 131-132 og s. 138. - SH, 28.3. 2011

Tavle til mine om, at danske jøder i 1943 blev skjult på Bispebjerg Hospital som patienter med falsk identitet. - Pladen blev skænket Sundhedsministeriet i 1993, men overdraget Bispebjerg Hospital 3.3. 1994.

"BETH ISRAEL MEDICAL CENTER I NEW YORK HILSER / OG HYLDER BISPEBJERG HOSPITAL I KØBENHAVN, / ET MIDTPUNKT FOR REDNINGEN AF TUSINDER AF DANSKE JØDER / I OKTOBER 1943. VI BEUNDRER DEN / MENNESKEKÆRLIGHED, DET MOD OG DEN OPOFRENDE INDSATS, / DER BLEV UDVIST AF LÆGER, SYGEPLEJERSKER / OG HOSPITALETS ØVRIGE MEDARBEJDERE."

Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. Der ydes ikke meget modstand og regeringen indgår i et samarbejde med besættelsesmagten. På trods af nazisterne stærke antisemitiske program, lykkedes det derfor at undgå deportation af de danske jøder.

Efter stigende uroligheder, sabotage og en generalstrejke bryder samarbejdspolitikken sammen i august 1943. Natten til den 2. oktober starter jødeaktionen, hvor nazisterne ønskede at arrestere alle danske jøder for et deportere dem til koncentrationslejre i Tyskland.
Inden da, havde den tyskeren Werner Best, via G.F. Duckwitz, ladet besked herom gå videre til de danske socialdemokraters leder Han Hedtoft. Herfra var advarslen videregivet til mosaiske Trossamfund i København.

Jøderne gik under jorden og en storstilet indsat gik i gang for at få dem sejlet over Øresund til det frie Sverige. Sygehusene, herunder Bispebjerg Hospital, blev et vigtigt opsamlingssteder. Ca. 2.000 flygtninge kom omkring Bispebjerg Hospital i oktoberdagene 1943.
(Kilde: En mur af mennesker. Tiderne Skifter, 1993. 130 sider.)

"Bispebjerg Hospital tog aktivt del i modstandskampen under besættelsen. Bladet Frit Danmark blev duplikeret i en kælder under BBH. Og mange af hospitalets læger og sygeplejersker var med til at behandle og skjule sårede sabotører, kurerer og andre eftersøgte. I 1943 spillede hospitalet en central rolle som skjule- og udslusningssted for jøder på flugt."
(Citat: Bispebjerg Hospital)

Kilde: Politiken 28.2.1994, 1. sektion, s. 2. SH, 20.6. 2010

Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Bendt Werge Christensen, 1926-1945; Kaj Holger Schiøth, 1921-1944.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Mindetavle for skuespilleren Carl Schenstrøm, der var kendt som Fyrtårnet i makkerparret Fyrtårnet og Bivognen eller blot Fy og Bi.

"I DET HUS DER TIDLIGERE / STOD HER / FØDTES SKUESPILLEREN / CARL SCHENSTRØM / FYRTAARNET / 13.11. 1881 - 10.4. 1942"

Carl Schenstrøm kom noget rundt i hans barndom. Født i København, hvorefter familien havde et ophold i USA, afsluttede han hans skolegang i Fredericia. Derefter svendeprøve og en tur til udenlands på valsen.
Tilbage i Danmark søgte han i på Nørrebros teater, hvor han debuterede i 1903. De næste 20 år var Carl Schenstrøm en ofte anvendt birolleskuespiller.

I 1910 hvad Carl Schenstrøm hans første birolle i en film: Peder Tordenskjold, instrueret af Ernst Munkeboe. I 1921 kom den første Fy og Bifilm. De næste 19 år arbejde han for Palladium og han opgav teateret til fordel for filmskuespillerkarrieren. Fy og Bifilmene nåede et internationalt publikum og blev bl.a. vist i Japan, Afrika og Sydamerika. Men de var dog mest populære i Skandinavien og Tyskland.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 13. bind : Schacht-Steen. Gyldendal, 1979-1984)

SH, 28.4. 2010

Mindetavle for 35 elever og efterslægere, der blev dræbt under Besættelsen 1940-45.

Palle Hansen, 1904-1945; Helge Ove Jensen, 1922-1945; Povl Markussen, 1911-1944; Svend Aage Schaldemose-Nielsen, 1900-1944; Jens Carl Thomsen, 1926-1945

Kilde: Berlingske tidende 5.5.1995, 2. sektion, s. 7. - Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Mindetavle med arbejderhistorie. Tavle opsat i forbindelse med mejeriet Enighedens 50 års jubilæum i 1947.

"MANGE LANGE ARBEJDSAAR / -TIDEN GAAR, TIDEN GAAR- / MERE LYKKE, BEDRE KAAR / MEDENS TIDEN GAAR / - / SKÆNKET AF ARBEJDERE / OG FUNKTIONÆRER / 1897 · 12 MARTS · 1947"

SH, 29.3. 2011

På gavlen af Journalistgården hænger Journalistforbundets ærestavle.

"JOURNALISTFORBUNDETS / ÆRESTAVLE /// 1904 HENRIK CAVLING FORBUNDETS STIFTER / 1905-30 KRISTIAN DAHL FORBUNDETS FORMAND / 1924-30 VIKTOR FOSS NÆSTFORMAND / 1930-38 KARL I. ESKELUND FORBUNDETS FORMAND / 1924-1946 1945-1946 ROBERT KÜHL MEDLEM AF BESTYRELSEN OG NÆSTFORMAND / 1938-53 GUNNAR NIELSEN FORBUNDETS FORMAND"

Journalistgården blev opført i 1935, tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Huset er bygget i røde muresten og rødt tagtegl. Det ligger i kvarteret bag Grundtvigs Kirken og nær Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård. Husets to opgange rummer hver seks lejligheder.

Bygherre var Københavns Journalistforbund der ønskede at skabe billige boliger til pensionerede journalister og journalistenker.

Frem til 1995 hørte Journalistgårdens drift under Journalistforbundets Kreds 1, hvorefter driften og administrationen overgik til en selvstændig fond. Over årene er fondens underskud på driften blev større og større. Et kikset køb af grunden, der tidligere var ejet af Københavns Kommune, gav et ekstra tab i 2005.

Den 22. august 2013 blev indstillingen om at etablere 39 almene ungdomsboliger i Journalistgården godkendt af Borgerrepræsentationen. De 18 af boligerne skal etableres i den nuværende bygning, mens det er planen, at der skal bygges en ny bygning på hjørne af Tuborgvej og Peter Rørdams Vej til de resterende ungdomsboliger.

Hjælpefonden Journalistgården håber at få overskud fra salget af Journalistgården. Pengene skal i så fald bruges til journalistik; et legat til gode journalistiske projekter.

SH, 17.10. 2013

Tavle for skuespilleren Johannes Ring, 1863-1936, som tak for Skuespillerforeningens Hus. - Afsløret 3.1.1933. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

"DETTE HUS FOR / GAMLE SCENEKUNSTNERE, / BYGGET ANNO 1927 AF / SKUESPILLERFORENINGEN / SKYLDER FORMANDEN / JOHANNES RING / SIN TILBLIVELSE"

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [16]-18, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 150

Tavle for Ib Mogens Bech Christensen, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 83-84