Mindetavler i Indre By M-Å

Reliefportræt af teologen Niels Hemmingsen, ca. 1511-1600. - Udført af grosserer Chr. Adolf Kiær.

"NICOLAVS HEMMINGIUS"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 133. - BWD, 4.7. 2004. - SH, 25.4. 2012

Tavle med gadenavneshistorie.

"DETTE HUS ER KALDET / HVÆLVINGEN / EFTER DET NAVN GADEN BAR / 1784-1876"

SH, 31.3. 2010

Tavle til minde om, at Teatret i Lille Grønnegade lå her 1722-1728.

"PAA DENNE GRUND STOD / THEATRET I LILLE GRØNNEGADE / DEN FØRSTE DANSKE SKUEPLADS / FOR HVILKEN LUDVIG HOLBERG / SKREV SINE KOMEDIER / 1722 - 1728"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 136. - SH, 18.7. 2013. - SH, 17.10. 2013

Metalplade for Sophus Falck, der grundlagde Falcks Redningskorps. I bygningen lå selskabets første station, der åbnedes 3.10.1906, kl. 16.30. - Afsløret 3.10.1991.

"MINDEPLADE / SOPHUS FALCK - STIFTEREN AF FALCKS REDNINGSKORPS - / OPRETTEDE I DENNE BYGNING DEN 3. OKTOBER 1906, / KLOKKEN 16.30 DEN FØRSTE FALCK-STATION UNDER NAVNET / KJØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS REDNINGSTJENESTE / [afbildning af en falk] / FALCKS REDNINGSKORPS VELFÆRDSTJENESTE / OPSAT 3. OKTOBER 1991"

Kilde: Berlingske tidende 26.9.1991, 1. sektion, s. 16. - BWD, 5.3. 2005. - SH, 13.12. 2011

Tavle for nobelpristageren, zoofysiologien August Krogh, 1874-1949, der boede i ejendommen og som også her havde sit laboratorium, da han modtog Nobelprisen. - Afsløret 9.6.2001.

"ZOOFYSIOLOGIEN / AUGUST KROGH / BOEDE OG ARBEJDEDE / I DETTE HUS 1910-28 / NOBELPRISEN 1920"

Kilde: Berlingske tidende, 9.6.2001, 5. sektion, side. 5. - BWD, 5.3.2005. - SH, 20.10. 2011

Nationalmuseet. Tavle for den første offentlige reformerte gudstjeneste i København, 1.11.1685, som foregik i Wigant Mickelbeckers hus. Opsat 10.11.1939.

"PAA DETTE STED / I VIGANT MICKELBECKERS HUS / AFHOLDT KØBENHAVNS REFORMERTE KIRKE SIN FØRSTE OFFENTLIGE GUDSTJENESTE / DEN 1 NOVEMBER 1685 / MED DERES MAJESTÆTER KONG CHRISTIAN V. / OG DRONNING CHARLOTTE AMALIES / ALLERNAADIGSTE TILLADELSE OG STØTTE / DENNE MINDEPLADE OPSATTES D. 10·XI 1939"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 142. - Kilde: BWD, 5.7.2004. - SH, 20.10. 2011

Tavle med bygningshistorisk tekst opsat til erindring om husets bygherre. Hans Blasens Hus.

"HANS BLASEN / I PÆRETRÆT / anno 1730"

Hans Blasens var arbejdskarl ved Vejerhuset. Han boede i Nybrogade 4 allerede i 1717. Huset brændte i 1728 hvorefter han opførte et nyt hus.

Bygherre Hans Blasen valgte sit mærke efter et pæretræ der voksede på gaden ud for hans matrikel. Det var før husnumre og det var derfor praktisk at have træet som vejviser.

Kilde: Jens Fleischer: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag, 1985, s. 117. - SH, 2.10. 2014

Tavle for H. C. Andersen, 1805-1875, der boede her, da 1. samling af hans eventyr udkom i 1835. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

"H. C. ANDERSEN / BOEDE HER / DA HANS FØRSTE / EVENTYRHEFTE UDKOM / MAJ 1835"

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [36]-40, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 141. - Ulla og Peter Hirsch: Københavner quiz. 1987, s. 24-25, ill. - SH, 18.7. 2013

Tavle for komponisten Frederik Kuhlau, 1786-1832, der ved sin død boede i huset.

"KOMPONISTEN / FREDERIK KUHLAU / ELVERHØJ / BOEDE HER 1832"

Kilde: SH, 26.11. 2013

Tavle for H. C. Andersen, 1805-1875, der boede her 1845-64.

"DIGTEREN / H. C. ANDERSEN / BOEDE HER / 1845 - 1864"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 141. - SH, 28.8. 2013

Mindeplade for Poul Erik Astrup, 1917-1944

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 49

Sten, hvor byens kag tidligere stod. - Udført af K. H. Gemzøe, opsat 1948, renoveret 1990'erne. - Skænket af Københavns Kommune.

"HER STOD / BYENS KAG I EN PERIODE / INDTIL 1780"

Kilde: Monumenter i København. - Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by. 1. 1989, s. 64-67, afb. s. 95-97, afb. s. 95

Tavle, sammensat af 9 sten, nedlagt i brolægnngen hvor to af Københavns tidligere rådhuse stod. Nedlagt i 1938, renoveret i 1990'erne. - Udført af K. H. Gemzøe, skænket af Københavns Kommune.

"HER STOD STADENS / 3 OG 4 RAADHUS / [grundplan] / BYGGET O. 1475 UDVIDET 1608 OG 1729 / NEDREVET EFTER BRANDEN 1795 / STENEN VISER CHRISTIAN 4S / 6-KANTEDE TRAPPETAARN"

Kilde: Monumenter i København. - Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by. 1. 1989, s. 95Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by. 1. 1989, s. 64-67, afb. s. 65, afb. s. 95

Tavle, indhugget i bygningens facade for filosoffen Søren Kierkegaard, 1813-1855, der boede i den ejendom, der lå på stedet fra sin fødsel til 27.4.1848.

"I DET HUS SOM / LAA HER INDTIL 1908 BOEDE / SØREN KIERKEGAARD / FRA SIN FØDSEL 5. MAI 1813 / TIL 27. APRIL 1848"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 142. - SH, 31.3. 2023

Tavle for filosoffen Harald Høffding, 1843-1931, der blev født i det hus, der da stod på grunden.

"HER LAA INDTIL 1938 / DEN HØFFDINGSKE GAARD / * / ·HER FØDTES· / FILOSOFFEN / HARALD HØFFDING / 11 MARTS 1843"

Harald Høffding, dansk filosof født 1843, død 1931. Begravet på Vestre Kirkegård.
Harald Høffding var tredjeældste søn. Hans far, Niels Frederik Høffding, havde grundlagt handelsfirmaet N.F. Høffding og var ganske velhavende.
Harald Høffding gik på Metropolitanskolen hvorfra han i 1861 blev student. Under sine videre studier kom han ud i en religiøs krise. Han fordybede sig i Søren Kierkegaards tekster. I 1862 blev han kandidat i teologi.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 7. bind : Høeg-Kjærholm.)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 144. - SH, 19.03. 2010

Tavle for fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851) der opdagede elektromagnetismen i 1820.

"I ET HUS PÅ DETTE STED / OPDAGEDE FYSIKEREN / HANS CHRISTIAN ØRSTED / ELEKTROMAGNETISMEN / I ÅRET 1820"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 145. - SH, 30.08 2022

Sankt Petri Passagen. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

"ASSISTENT / VED LINIEAFDELINGEN / POVL MARKUSSEN / 23 MARTS 1911 / GAV SIT LIV / I DANMARKS FRIHEDSKAMP / 25 OKTOBER 1944"

Povl Markussen 1911-1944
Tilknyttet Dansk-Svensk Flygtningetjeneste og Københavnsledelsens Telefongrupper. I kraft af sin stilling i KTAS gennemførte han telefonaflytninger af tyske telefoner. 
Frihedsmuseets modstandsdatabase: Personvisning - Biografi

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim. - SH, 27.02. 2018

Tavle for Den Internationale Kommission, der var nedsat efter 1. Verdenskrig for at forberede Sønderjyllands genforening i 1920, og som her havde sine lokaler. - Nu bruges huset af Grænseforeningen.

"INDEN DEN INTERNATIONALE KOMMISSION / REJSTE TIL SØNDERJYLLAND FOR AT / GENNEMFØRE FOLKEAFSTEMNINGEN 1920 / HAVDE DEN SIT KONTOR I DENNE EJENDOM"

Kilde: Flensborg avis 27.2.1998, s. 17. - SH, 1.9. 2022

Mindevæg for politimester, astronom og borgmester Ole Rømer, 1646-1710. - Opsat ved Politigårdens indvielse i 1924."OLE CHRISTENSEN RØMER, KØBENHAVNS POLITIMESTER 1705-1710. FØDT I AARHUS DEN 25. SEPTEMBER 1644. DØD I KØBENHAVN DEN 19. SEPTEMBER 1710. ASSISTENS VED OBSERVATORIET I PARIS 1672-1681. MEDLEM AF DET FRANSKE AKADEMI. HANS STORE EVNER OG VIRKSOMME FLID SKYLDER VI OPDAGELSEN AF LYSETS HASTIGHED 1675. TIL GAVN FOR FÆDRELANDET BLEV VED HANS ARBEJDE FÆLLES MÅL OG VÆGT FOR HELE RIGET INDRETTET 1698, DEN NY KALENDER INDFØRT 1700, NAVIGATIONSSKOLEN OPRETTET, LANDEVEJENE OPMÅLT, MILEPÆLE ANBRAGT OG EN ALMINDELIG JORDEBOG UDARBEJDET. TIL BYENS VEL VÆRNEDE HAN MED DYGTIGHED OM BORGERNES SIKKERHED. HAN SØRGEDE FOR AT GADERNE VED NATTETID BLEV OPLYST VED LYGTER OG BEVOGTET AF POLITIET. OPSAT AF KØBENHAVNS KOMMUNALBESTYRELSEN VED POLITIGÅRDENS INDVIELSE I ÅRET 1924"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 146-147.

Mindevæg for den svenske diplomat Folke Bernadotte, 1895-1948, til minde om hans indsats for at befri fanger fra de nazistiske koncentrationslejre. - Afsløret 19.9.1949.

Litteratur: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 147

Mindevæg med tavler for 157 politifolk, der mistede livet under den tyske besættelse 1940-1945. - Afsløret 19.9.1947.

Einar Agerholm, 1906-1945; Aage August Agersted, 1895-1944; Gunnar Alsvold, 1920-1944; Georg Valther Andresen, 1920-1945; Arvid Georg Andersson, 1911-1945; Poul Erik Astrup,1917-1944; Otto Sigurd Vilfred Bernskov, 1907-1945; John Thorvald Christensen, 1913-1945; Hans Jørgen Henry Christiansen, 1919-1944; Gylvig Herman Dam, 1916-1945; Aage Emil Daugaard, 1911-1945; Peter Andersen Dons, 1876-1940; Poul Emil Gerner-Mikkelsen, 1916-1945; Svend Glendau, 1910-1945; Arne Ib Gottlieb Hansen, 1916-1945; Hans Thorkild Hansen, 1920-1945; Lars Sigurd Hansen, 1917-1945; Kaj Ove Hedal, 1916-1945; Carl Heinz Johannes Hocke, 1917-1945; Axel Carl Sophus Jacobsen, 1916-1945; Johannes Jensen, 1918-1945; Svend Georg Borup Jensen, 1909-1945; Kaj Søren Johansen, 1918-1945; Børge Jørgensen Kyed, 1917-1945; Axel Peter Marius Larsen, 1887-1945; Peter Cornelius Madsen, 1915-1945; Peter Theodor Madsen, 1922-1945; Svend Haakon Niclassen, 1916-1945; Orla Freival Albæk Nielsen, 1916-1945; Niels Gunnar Pedersen, 1919-1944; Johan Petersen, 1916-1944; Peter Petersen, 1912-1944; Henrik Wessel Platou, 1918-1945; Thor Ernst Rasmussen, 1903-1945; Victor Fussing Rasmussen, 1920-1945; Svend Aage Schaldemose-Nielsen, 1900-1944; Søren Christian Jensen Serup, 1904-1945; Jørgen Beck Simony, 1887-1944; Holger Otto With Søderberg, 1912-1944; Ove Rudolf Hjalmar Øster, 1917-1945

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 147

2 tavler for fire politimænd, der er blevet dræbt i tjenesten.

Tavle for filosoffen Søren Aabye Kierkegaard der i en periode boede i huset.

"Fra 1848 til 1850 boede / SØREN KIERKEGAARD / på 1. sal i dette hus /// Her skrev han værkerne / Sygdommen til Døden / & / Indøvelse i Christendom"

SH, 8.9. 2010

Tavle for bladtegneren Chr. Klæstrup, 1820-1882, der boede i huset. - Afbildningen gengiver en af Klæstrups berømte tegninger af Søren Kierkegaard, 1813-1855. - Opsat af foreningen Danske Bladtegnere 1958.

[Tv.: Profilportræt set fra højre, th.: Søren Kierkegaard / HER BOEDE / DANMARKS / FØRSTE / BLADTEGNER / CHR. / KLÆSTRUP / 1820-1882 / DANSKE BLADTEGNERE / SATTE DENNE MINDEPLADE 6. DECBR. 1958. - [Ved Søren Kirkegaardbilledet:]: Søren Kierkegaard / tegnet af / Klæstrup i "Corsaren"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 154. - BWD, 4.7. 2004. - SH, 20.6. 2011

Tavle for Niels R. Finsen, 1860-1904. - Relieffet udført af Inge Finsen Koefoed. - Versene forfattet af Halfdan Rasmussen. - Afsløret 4.8.1960. - Bekostet af A/S Dansk Esso.

"BOEDE I DETTE HUS I 1887-88 OG HER GJORDE HAN SINE FØRSTE IAGTTAGELSER AF LYSETS HELBREDENDE VIRKNING"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 168

Tavle for den islandske digter Jónas Hallgrimsson, 1807-1845, der boede i huset.

"[Lyre] / DEN ISLANDSKE DIGTER / JÓNAS HALLGRÍMSSON / FØDT PAA GAARDEN HRAUN / I ÖKSNADAL / 16. NOVEMBER 1807 / DØD I KØBENHAVN / 26. MAJ 1845 / HAVDE HER SIN SIDSTE BOLIG"

Efter at hans fra var druknet måtte Jónas Hallgrímsson forlade hans fødegård i Hraum, Island, men hans stadig var ganske ung. I 1829 tog han studentereksamen fra Bessastaðir. To år senere startede han på jurastudiet i København. Men allerede inden da, havde han gjort sig bemærket for hans digtning. Efter kort tid skiftede han jura ud med naturvidenskab, som han studerede i nogle år.

Jónas Hallgrímsson fik til opgave at skrive en Islandsbeskrivelse i samarbejde med Japetus Steenstrup. Han fik et stipendium til en rejse i 1837 og igen i 1839-42. Han rejste over hele øen og lavede videnskabelige observationer.

De sidste år af hans liv, boede Jónas Hallgrímsson i Sorø, hvor han arbejde på manuskriptet til Islandsbeskrivelsen.
(Kilde: Nogle ord om Jónas Hallgrímsson af Böðvar Guðmundsson i: Nyt fra Island. 2007, nr. 1)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 169-170. - BWD, 4.7.2004. - SH, 8.9. 2010

Mindeplade for modstandsgruppen Holger Danske, hvori Lis Mellemgaard var medlem.

"HANS BRAHE SALLING / SVEND BORUP JENSEN / LEO CHRISTENSEN / GEORG STOUGAARD / JØRN ANDERSEN / OLE MOSOLFF / KAJ OHLSEN"

"DEN 26. FEBRUAR 1945 / BLEV DISSE FRIHEDSKÆMPERE / FRA HOLGER DANSKE GRUPPEN / TAGET AF GESTAPO I DETTE HUS / DEN 17. MARTS 1945 BLEV DE / HENRETTET I RYVANGEN"

Kilde: Ekstra bladet 23.4.1995, 2. sektion, s. 14. - SH, 19.03. 2010

Tavle af egetræ for admiral Ove Gjedde m.f., der har boet i ejendommen.

"ADMIRAL GJEDDES GÅRD OPFØRT 1637 AF RIGSADMIRAL OG RIGSRÅD OVE GJEDDE. LUDVIG HOLBERG VAR HUSLÆRER HER 1709 HOS GEHEJMERÅD GJEDDE. GÅRDEN NEDBRÆNDTE DELVIS VED BRANDEN I 1728. ABRAHAM LEHN DEN YNGRE SATTE ATTER BYGNINGEN I STAND. CA. 1790 OPFØRTES GADEFACADEN AF GRUNDMUR. EJERE AF GRUNDEN KENDES TILBAGE TIL 1567, DA RIGSKANSLER JOHAN FRIIS TIL HESSELAGER FIK SKØDE LÆST. BLANDT GÅRDENS MEST KENDTE BEBOERE ER ULRIK FREDERIK GYLDENLØVE OG MARIE GRUBBE, KEJSERLIG ENVOYÉ GREV FREITAG 1718, SENERE KGL. MAJESTÆTS GENERALBYGMESTER LAMBERT VON HAVEN. I DET 19. AARHUNDREDE MISTEDE GÅRDEN SIT PRÆG AF FORNEMHED, OG BYGNINGERNE VANRØGTEDES. 1918 KØBTE KUNSTHANDLER EDDIE SALICATH GÅRDNE OG LOD DEN RESTAURERE AF ARKITEKT H. KOCH OG PROFESSOR CARL PETERSEN. BAGÅRDEN ER EN REST AF DET GAMLE SKIDENSTRÆDE"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 182-183

Tavle for professor Oluf Borch. Borchs Kollegium, over havedøren.

BORRICHII DOMUS HÆC QVAMVIS MEDICEA VOCETUR / IN MUTO NESCIT MARMORE FAMA MORI / P.V.

På dansk noget a la: "Selv om dette hus kaldes "det mediceiske" og selv om marmoret er stumt, kan Borchs eftermæle ikke dø."
P. V. = Povl Vinding.

Tavle opsat på initiativ af Povl Vinding til minde om Oluf Borch, der testamenterede sit hus, grunden og en anselig kapitel til et fremtidigt kollegium.

Kilde: Erik Nicolaisen Høy. 24.10 2016

Portrætrelief over gadedøre og tavle indenfor for forfatteren Peter Faber, 1810-1877, der her skrev "Højt fra træets grønne top". - Tavlen er udført af Chr. A. Kjær.

"I DETTE HUS BOEDE / PETER FABER / 1844-1849 / HER SKREV HAN / "HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP / 1847"

Peter Faber (1810-1877), født Peder Christian Frederik Faber.
Peter Faber blev student i 1827. Han havde en videnskabelig karriere, og blev i 1853 telegrafdirektør.
Peter Faber følge sig ikke som forfatter. Det var først efter hans død, at sønnen Villiam udgav et udvalg af hans "Viser og Vers" (1877).
De ældste digte er fra hans studentertid, hvor han boede på Borchs Kollegium.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : Bind 6)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 183. - SH, 18.03. 2010

Tavle for Ole Rømer, 1644-1710, der ved sin død boede på dette sted.

"HER LAA INDTIL 1728 / DEN PROFESSOR=RESIDENS HVOR / OLE RØMER / PROFESSOR I ASTRONOMI / POLITIMESTER I KØBENHAVN / BOEDE TIL SIN DØD 19 SEPTEMBER 1710"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 183. - Litteratur: Harald Mortensen: En Mindeplade over Ole Rømer, i: Urania 1943-44, s. 185. - SH, 20.6. 2011

Tavle af bronze til minde om, at Ernst Henrich Berling, 1708-1750, her oprettede det Berlingske Officin. - Opsat 30.9.1958.

"PAA DETTE STED GRUNDLAGDE ERNST HENRIK BERLING / ANNO 1733 / DET BERLINGSKE TRYKKERI / ANNO 1749 / BERLINGSKE TIDENDE"

Ernst Henrich Berling føde i 1708 Macklenburg, død i Københanv i 1750; bogtrykker og avisudgiver.
Efter af Ernst Henrich Berling var udlært fra hans fætters Pfeiffers trykkeri o Lauenburg arbejdede han i Hamburg. I 1731 rejste han til København, hvor han fik arbejde hos bogtrykker J. J. Høpfner. To år senere blev han selvstændig.
Ernst Henrich Berling erhvervede sig udgivelsesretten til en række aviser samt eneretten til at benytte de kongelige brevposte fra Joachim Wielandts enke i 1748.
I 1749 begyndte han at udgive Kiøbenhavnske danske Post-Tidende.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 2. bind : Bering-Brüel)

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 183. - BWD, 7.7. 2004. - SH, 18.03. 2010

Tavle for admiral Olfert Fischer, 1748-1829, generalmajor Olaf Rye, 1791-1849 og generalløjtnant Frederik Bülow, der har boet i den ejendom, der lå på stedet frem til 1891. - Afløret 4.2.1943. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

Under en laurbærkrans ses følgende tekst:
"I DET HUS SOM STOD HER TIL 1891, / BOEDE TRE AF DANMARKS STORE HELTE: / VICEADMIRAL / OLFERT FISCHER TIL 1829, / FRA SØSLAGET VED / KØBENHAVN 2 APRIL 1801. / GENERALMAJOR / OLAF RYE TIL 1849, / GENERALLØJTNANT / FREDERIK BÜLOW TIL 1852 / DE TO SIDSTE FRA SLAGET VED FRERICIA 6 JULI 1849."

Kilde: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [163]-173, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 164-165. - BWD, juli 2004

Tavle for Børge Outze der grundlagde dagbladet Information i 1945. Tavlen sidder ved indgangen til Information.

"Her grundlagde Børge Outze / d. 4. maj 1945 / Dagbladet Information /// "Pressens Opgave er / i en demokratisk Verden / af fortælle Sandheden / Morgen, Middag og Aften" /// Til minde om Børge Outzes 100-års fødselsdag 18. marts 2012."

SH, 25.01. 2018

Tavle for Det Kongelige Opfostringshus, der havde til huse i bygningen.

"Det / Kongelige Opfostringshuus / for Fattige Drenge Börn / stiftet af / Kong FRIDERICH den FEMTE den 29 Junii 1753 / og Herhid forflytet af / Kong CHRISTIAN den SYVENDE den 17 Oct 1767"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 183. - BWD, juli 2004. - SH, 4.1. 2014

Tavle til minde om Gardehusarregimentets kaserne.

"HER LÅ GARDEHUSARREGIMENTETS KASERNE 1797-1898"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 184

Nationalmuseet. Tavle til minde om stormen på København 10.-11.2.1659. - Opsat af Københavns Kommune 1959. - Afsløret 28.2.1959.

"TIL MINDE / OM / SVENSKE OG HOLLANDSKE / SOLDATER OG SØFOLK / SOM FALDT UNDER KØBENHAVNS BELEJRING / 1658-60 / OPSAT AF KØBENHAVNS KOMMUNE 1959"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 185. - Monumenter i København. - SH, 18.1. 2012

Holsteins Palæ. Tavle for Videnskabernes Selskab, der i 1742 her holdt sit første møde hos geheimestatsminister J. L. Holstein. - Afsløret 12.11.1992 af Knud Holstein-Ledreborg.

Kilde: Berlingske tidende 13.11.1992, 2. sektion, side 4.

Relief, dateret 1884, indsat i højde med 2. sal, visende den tidligere hjørnebygning ud mod Gothersgade.

"1884 / [relief af hjørnebygning]"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 184. - SH, 18.7. 2013

Tavle med bygningshistorisk tekst.

"HELT RÆDSOMT MAN MED MIG / I TIDEN MONNE RÅDE: / SOM RÅDHUS FØRT JEG STOD / VOR BY TIL GAVN OG BÅDE. 1479. / SÅ VAR JEG STUDIEGÅRD, / MEN BLEV, DA HER I LANDET / GUDS RENE ORD FIK LØB / TIL BISPEGÅRD OMDANNET. 1537. / DET HAR JEG SIDEN DA / IGENNEM SEKLER VÆRET, SKIØNT ILD MIG HÆRGET HAR / OG ILD HAR PÅ MIG TÆRET. 1728. / NU ER I STAND JEG SAT, / GUD LAD MIG LÆNGE STÅ / OG SKÆRM I NÅDE DEM, / SOM BOLIG I MIG FÅ. 1898"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 189. - SH, 19.03. 2010

Tavle for fysikeren H. C. Ørsted, 1777-1851, der boede her fra 1824 til sin død.

"HANS CHRISTIAN ÖRSTED / BOEDE HER / SOM PROFESSOR VED UNIVERSITETET / FRA OCTOBER 1824. / TIL SIN DÖDSDAG DEN 9DE MARTS 1851"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 189. - BWD, juli 2004. - SH, 20.6. 2011

Tavle for forfatteren Thomas Overskou, 1798-1873, der havde sit barndomshjem i det nu nedrevne baghus.

"HER VAR / THOMAS OVERSKOUS / BARNDOMSHJEM"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 189-190. - BWD, juli 2004. - SH, 20.6. 2011

Tavle for Henry Glud, 1924-1945, der blev dræbt på stedet.

"HENRY GLUD / * 16.6.1924 † 5.5.1945 / FALDT FOR / DANMARKS FRIHED"

Mælkeriarbejder Henry Glud blev født 16.6. 1924 i København. Han var tilknyttet militærgrupperne i København.
Henry Glud blev dræbt i ildkamp med snigskytter i Studiestrædet 5.5. 1945.

Modstandsdatabasen: Henry Glud
Født 16-06-1924. Død 05-05-1945.

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 129. - SH, 16.11. 2011

Wessels Kro. Tavle for Johan Herman Wessel og det Norske Selskab. - Afsløret 18.9.1992.

"I dette hus havde / Norske Selskab / sine lokaler / 1774-1813 / Opsat 1992 af / Norske Selskab i Oslo / i anledning af 250-året for / Johan Herman Wessels / fødsel 1742"

Kilde: Berlingske tidende 19.9.1992, 1. sektion, s. 2. - Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by 2. 1993, s. 130-131, afb. s. 129. - SH, 17.6. 2011

Mindetavle for Det Kongelige Døvstummeinstitut.

"SØLVGADE 12 / Det kgl. Døvstummeinstitur lå her 1807-1823 / Stentøjsrelief af Sten Lykke Madsen /// Udført af Royal Copenhagen med støtte af Københavns Kommunes Gavlkomite, / Københavns Kulturfond, Døvefonden, Schioldanns Fond, Tuborgfondet og / Danske Døves Landsforbunds Kulturudvalg. /// Døvehistorisk Selskab. 1993"

Det Kongelige Døvstummeinstitut hvade adresse på Sølvgade 12 fra 1807-1823. Det erindres på en mindetavle på hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade. Gavlen prydes af en udsmykning i stentøj af Sten Lykke Madsen.
Den bygning hvor Det Kongelige Døvstummeinstitut engang havde til huse findes ikke mere, men huset stod hvor Kronprinsessegade i dag krydser Sølvgade.

SH, 29.10. 2018

Kajen ud for Admiral Hotel. Plade i kajkanten for tidligere elever fra Skoleskibet Danmark.

Kilde: Berlingske tidende 23.3.1990, 1. sektion, s. 4

Mindetavle over kampene mellem dansk politi og besættelsesmagten 19. september 1944, hvor det danske politi blev interneret.

"SKADE FORVOLDT / AF TYSK KANONILD FRA / BESÆTTELSESMAGTENS / ANGREB PÅ AMALIENBORG / 19. SEPTEMBER 1944 /// [politiemblem] /// ANGREBET / BLEV SLÅET TILBAGE AF / DANSK POLITI"

SH, 23.10. 2024

Til højre for porten en hvid marmortavle for H. C. Andersen, 1805-1875.

"Her boede Digteren / H. C. ANDERSEN / fra / 1870-1871"

Kilde: Oplyst af V. E. Svendsen, København. - BWD, 15.2. 2005. - SH, 15.10. 2013

Tavle til minde om svenskernes forsøg på at storme København 10.-11.2.1659. - Bekostet og opsat af konservator Peter Hermann Rasmussen, d. 1889, der ejende huset fra 1853-1889. - Over tavlen et reliet af Frederik den 3.

"HVOR DETTE TORV NU ER / VAR I ÆLDRE TIDER STADENS GRÆNSE / MOD KALLEBODERNE / HER AFSLOG KIØBENHAVNS BORGERE / OG DANSKE STUDENTER / NATTEN IMELLEM / D. 10de & 11te FEBRUAR 1659 / UNDER KONG FREDERIK DEN 3die / GENERALSTORMEN PAA KIØBENHAVN / DA DEN SVENSTE KONG CARS DEN 10de GUSTAV / VILDE ERROBRE DANMARK"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 207. - Litteratur: H. Weitemeyer: En Mindetavle, i: Historiske Meddelelser om København 1915, bind 5, s. 543. - SH, 14.5. 2012

Tavle for Niels Bohr, 1885-1962, er blev født i huset. - Pladen opsat 1963 af Kjøbenhavns Brandforsikring, der ejede ejendommen.

"I DETTE HUS FØDTES / ATOMFYSIKEREN / NIELS BOHR / 7.10.1885"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 208. - Ulla og Peter Hirsch: Københavner quiz. 1987, s. 24, ill. - SH, 11.5. 2012

Den Classenske Legatskole. Reliefportræt af generalmajor, legatstifter J. F. Classen, 1725-1792. - Muligvis udført af Johannes Wiedewelt.

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 21

Den Classenske Legatskole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Jørgen Hall, 1925-1945; Svend Aage Larsen, 1920-1944; Frans Nordvig, 1902-1942; Jørgen Ejvind Schacht, 1924-1944

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

1970: Dansk Ingeniørforening. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Robert August Christensen, 1885-1945; Alfred Rasmussen Friis, 1915-1945; Aaage Zinklar Gjødrik-Andersen, 1908-1945; Knud Jensen, 1911-1944; Thorkild Lund-Jensen, 1920-1945; Svend Erik Mikkelsen, 1917-1945; Poul Seidenfaden, 1915-1944; Leo Sørensen, 1902-1945; Sten Verland, 1918-1945

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Tavle for det ældste København, lands- og fiskerbyen "Havn", der lå omtrent på dette sted.

"DER HUSET KNEJSER / CENTRUM AF NAVN / LAA FORDUM BYEN / SOM DA HED HAVN".

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 212. - BWD, juli 2004. - SH, 13.5. 2010

Mindetavle for Henry Lotinga.

"DENNE TAVLE INDSATTES TIL MINDE OM / HENRY LOTINGA / I EN MENNESKEALDER / DETTE HUS TRO VOGTER"

Henry Lotinga. Født 24 december 1858 - død 30 december 1933. Han startede som ung en forretning i Læderstræde hvor han solgte snørebånd mm. Herfra voksede hans virksomhed og han flyttede senere til større lokaler i Vestergade. På et tidspunkt ejede Henry Lotinga atten fabrikker i Danmark.
(Kilde: Jødisk orientering. 1990, nr. 7.)

SH, 13.3. 2010

Tavle for H. C. Andersen der tilbage sin første nat i København i bygningen.Vestergade 18C (i baggården). Tavle for H. C. Andersen der tilbage sin første nat i København i bygningen.

"VESTERGADE 18 C / H. C. Andersen - den berømte forfatter - / tilbragte som 14-årig d. 6. september 1819 / sin første nat i København i denne bygning, / som dengang var Gæstgiveriet Gardergården."

Kilde: Nina Søndergaard, Nørd Tours, 2022. - SH, 30.8. 2022

Tavle med bygningshistorisk tekst. Tavlen er almindeligvis ikke tilgængelig fra gaden.

"VESTERGADE 22 /// DENNE NU FREDEDE EJENDOM OPFØRTES I 1796-99 / AF FARVER LARS BJØRN / PÅ EN TOMT EFTER HOVEDSTADENS STORE ILDEBRAND / I JUNI 1795 / DER VAR BEBOELSE I ALLE 4 ETAGER OG BUTIK I KÆLDEREN /// ANDERS SANDØE ØRSTED (1778-1860) OG HANS HUSTRU / SOPHIE f. OEHLENSCHLÄGER (1782-1818) BOEDE / PÅ 1. SAL I ÅRENE 1805-13 OG OPLEVEDE HER / KØBENHAVNS BOMBARDEMENT 1807 /// JENS BAGGESEN 1764-1826 LOGEREDE HOS ÆGTEPARRET 1806-07 EFTER SIN STORE UDENLANDSREJSE /// I DET ØRSTEDSKE HJEM OPLÆSTE MICHAEL ROSING (1756-1818) I 1806 ADAM OEHLENSCHLÄGERS HAKON JARL FOR FØRSTE GANG /// PROFESSOR F. C. SIBBERN (1785-1872), SOM OGSÅ TILHØRTE / KREDSEN, HAVDE SIN DAGLIGE GANG I HUSET /// HUSET RESTAUREREDES AF DAGBLADET POLITIKEN I ÅRENE / 1966-71 EFTER EN LANGVARIG FORFALDSPERIODE"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 212-213. - SH, 6.1. 2021

Tavle for Adam Oehlenschlæger, 1779-1850, der boede i det hus, der i 1919 blev nedrevet og hvor han skrev Guldhornene, Sankt Hansaftens Spil og Aladdin. - Udført efter tegning af Aksel Rode. - Afsløret 20.1.1936. - Skænket af stenhuggermester Peter Schannong.

"I DET HUS DER STOD HER TIL 1919 / BOEDE / ADAM OEHLENSCHLÄGER / FRA 1795 TIL 1805 / HER SKREV HAN GULDHORNENE / SANKT HANSAFTEN-SPIL OG ALADDIN / [afbildning af Guldhorn]

Kilder: Hvor Minderne taler. Peter Schannongs Værk. Ved. N. E. Weis. 1944, s. [59]-62, ill. - Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 189. - Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by. 1. 1989, s. 64-67, afb. s. 65

Mindetavle for boghandler og forlægger Gottlieb Ernst Clausen Gad.

Tekst på tavlen: "BOGHENDLER OG FORLÆGGER / GOTTLIEB ERNST CLAUSEN GAD / DER PÅBEGYNDTE SIT VIRKE I 1855, / LAGDE DEN 27. APRIL 1897 / GRUNDSTENEN TIL DENNE EJENDOM, / DER I 155 ÅR VAR DOMICIL / FOR VIRKSOMHEDEN / G.E.C. GAD / OPSAT AF G.E.C. GADS FOND"

Kilde: SH, 31.3. 2023

Tavle for balletmester August Bournonville, 1805-1879. - Opsat i 100-året for hans død af Dansk Balletklub.

"BALLETMESTER / AUGUST BOURNONVILLE / 21.8.1805 - 30.11.1879 /// HAVDE / HER SIT BARNDOMSHJEM /// DEN DANSKE BALLETKLUB"

August Bournonville 1805-1879 var solodanser, pædagog, forfatter, balletmester og koreograf.
August Bournonvilles far var fransk og moren svensk. Otte år gammel blev han optaget på Det kgl. Teaters balletskole. Han debuterede i 1813 i balletten "Lagertha".

I 1824 tog August Bournonville til Paris, hvor han studerede hos Pierre Gardel og Auguste Vestris den yngre. Han blev engageret ved pariser-operaen, hvor han bl.a. blev partner med romantikkens store ballerina Marie Taglioni. I 1829 kom August Bournonville tilbage til København hvor han blev solodanser og dansedirektør ved Det kgl. Teater.

August Bournonville kom med fornyelse og fik stor indflydelse både på det kunstneriske og det organisatoriske område.
(Kilde: Dansk biografisk leksikon : 2. bind : Bering-Brüel. 1979.)

Kilde: Politiken, 7.3.1990, 1. sektion, s. 6. - Stræderne i København. 2010, december, s. 9. - SH, 2.9. 2010

Tavle for Jón Sigurdsson, 1811-1879, der boede i huset fra 1852 til sin død."...ER GIVET AF JOHANNE OG CARL SÆMUNDSEN SOM ET FOND TIL MINDE OM DEN FREMRAGENDE OG FREMSYNEDE DANSKE STATSMÆND, MEN OGSÅ SOM EN ÆRESBEVISNING TIL DET DANSKE FOLK MED TAK FOR DEN FORSTÅELSE, DET VISTE JÓN SIGURDSSONS ARBEJDE OG KAMP FOR ISLANDS RETTIGHEDER. MED DET ØNSKE, AT DETTE FOND MÅTTE BLIVE GRUNDLAGET FOR UDVIKLING FOR ISLANDS HANDEL OG INDUSTRI I SAMARBEJDE MED DET DANSKE FOLK. LIGELEDES SKULLE DETTE FOND BETRAGTES SOM TAK FRA GIVEREN FOR MANGEÅRIG TILVÆRELSE I DANMARK...AFLEVERT TIL ALTINGETE I SAMRÅD MED GIVERNE OM ANVENDELSE OG BESKYTTELSE 14.2.1966"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 224

Nyboder Skole. Tavle for  dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Finn Wolfgang Relmé, 1924-1945; Niels Stenderup, 1924-1944

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Plade til minde om, at dagbladet Politiken blev grundlagt i ejendommen i 1884 og her havde redaktion frem til 1912.

"I dette hus grundlagde / Viggo Hørup, Herman Bing / og Edvard Brandes Dagbladet POLITIKEN / 1. oktober 1884 / Her lå redaktionen indtil 1912 / OPSAT PÅ 100-ÅRSDAGEN I 1984"

Politiken blev grundlagt 1. oktober 1884 i København af Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing.
I 1883 blev fyret fra avisen Morgenbladet. De havde bragt en kritisk om den danske teolog og salmedigter N.F.S. Grundtvig, skrevet af Brandes. Sammen med Herman Bing, der kunne det med økonomi, oprettede de en ny morgenavis. Oplaget var på 2.000 eksemplar og prisen 5 øre.
Kilde: Politiken.dk.

Kilde: Jan Møller: Strøget og Gammel Strand (København før og nu - og aldrig, bind 3). 1988, s. 71 og 73. - Politiken 18.3.2004, 2. sektion, s. 6. - SH, 2.9. 2010

Tavle for Adolphe Monod (1802-1856), der var præst ved den Fransk-Reformerte Kirke. - Opsat 1902.

"ICI EST NÉ / ADOLPHE MONOD / LE 21 JANVIER 1802."

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 229. - SH, 17.6. 2011