Mindetavler på Nørrebro

Mindetavle for den italienske turist Antonio Currà der blev drabt på stedet i august 2003. Tavle sider på Det Grønne P-hus, på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden. Den er skænket til Københavns Kommune af Monza Kommune. Opsat 21.5. 2007.

"A tutti i giovani cosmopoliti / alla ricerca dell'amicizia / nel mondo / "La mia è una sorta / di rincorsa / è una risorsa che cerco / da tempo in sto tempio / in me stesso più ampio""

"Til Alle Unge Verdensborgere / i deres søgen efter / venskab ude i verden / "For mig er det en slags / stræben det er en ressource / som jeg i lang tid har søgt / efter i mit eget univers, min udvidede horisont""

"Antonia Currà / 26.11.1983  10.8.2003 / Monza (IT)  København (DK)"

Kilde: Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. 16.5. 2007, s. 8. - SH, 6.4. 2010

Mindetavle for svenskere, der blev dræbt under Stormen på København natten mellem 10.-11. februar 1659.

"Til minde om / Københavns belejring / Under denne ejendom hviler / resterne af de svenske / soldater, der blev dræbt / under stormen på Nørre Vold / den 11. februar 1659"

Kilde: På gaden. 2005, nr. 7, marts, s. 7, heri ill. - SH, 21.03. 2010

Tavle for Matilde og Frederik Bajer der boede i ejendommen fra 1871 til deres død i henholdsvis 1934 og 1922. Opsat af Andelsforeningen Pedersen Bøghs Gaard i 2018.

"Her boede MATILDE OG FREDRIK BAJER / fra 1871 til deres dages ende (i 1934 og 1922). / De arbejdede for ligestilling og fred i verden. Sammen stiftede de DANSK KVINDESAMFUND I 1871, / hvor Matilde var den første forstanderske. / Fredrik modtog NOBELS FREDSPRIS i 1908."

Til en gadereception i september 2018 afslørede Andelsforeningen Pedersen Bøghs Gaard en mindetavle for Matilde og Frederik Bajer. Med tavlen vil foreningen "huske historien og hædre ægteparret Bajer, som i dén grad dedikerede deres liv til at skabe forandring til det bedre for de mange".

SH, 29.03. 2019

Tavler for A. W. Holm, formand for Smedemesterforeningen. Opsat på bygning opført af Smedemesterforeningen i 1883.

"ANKERSMEDEMESTER / A. W. HOLM./ FORENINGENS FORMAND / FRA 1867 TIL 1904"

Med næringsloven af 1857 indførtes næringsfrihed i Danmark. Det indebar, at ethvert erhverv stod åbent for alle - i hvert tilfælde i princippet.  Smedemestrene brugte anledningen til at ændre "Kjøbenhavns Smedelaug" til "Smedemesterforeningen i Kjøbenhavn" og signalerede dermed fornyelse.

På den konstituerende generalforsamling 21. marts 1862 blev skibssmedemester Chr. Sivertsen valgt som foreningens første formand. Bland medlemmerne i den nye bestyrelse var ankerstyrmand Anker Wilhelm Holm - og han skulle komme til at præge foreningen i mange år frem.

På generalforsamlingen i 1867 overtog A. W. Holm formandsposten og den beholdt han frem til 1904. Det var en periode med store erhvervsmæssige og økonomiske forandring. A.  W. Holm var af "natur meget bundet af det bestående,  og forholdene var derfor rolige nok i de første 20 år af hans formandsperiode". (citat: Kjøbenhavns Smedelaug af Torben Wraae. Kjøbenhavns Smedelaug, 1962)

Men i 1870erne skærpedes forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdere, hvilket også gav anledning til sammenstød indenfor Smedemesterforeningen. En gruppe ønskede at omdanne den til en egentlig arbejdsgiverforening der kunne forhandle med fagforeningerne. A.  W. Holm - og andre med ham - ønskede ikke denne forandring.

Foreningen var med i 1885 da en fællesforening for arbejdsgivere i byggefagene blev oprettet. Og under indtryk af fagforeningernes øgede styrke begyndte en forandringsproces i Smedemesterforeningen i 1890erne. Spændingerne mellem de ændre medlemmer, heriblandt A. W. Holm og de yngre smedemester blev stadig stærkere og udviklingen var ikke på Holms side.

SH, 01.11. 2011

Nørrebros Runddel. Tavle for kunstneren Henry Heerup der som barn boede i ejendommen. Opsat i 2007 af foreningen Heerup Museets Venner.

"HEERUP /// Maleren og billedhuggeren / Henry Heerup / 1907 - 1993 / havde sit barndomshjem / i denne ejendom / Nørrebrogade 151 A, 5.sal / og boede her indtil 1933"

Kilde: Rødovre Lokal Nyt. 16.12. 2009. - SH, 23.1. 2011

Sten indsat i muren til minde om Genforeningen 1920. - Opsat af skolens elever.

"DENNE STEN INDSATTE / SKOLENS ELEVER AF / GLÆDE OVER SØNDER / JYLLANDS GENFORENING / MED DANMARK AAR 1920"

Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker. 1974, s. 151. - SH, 21.03. 2010

Vej & Parks plads. Tavle for Poul Emil Mathiesen, 1923-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

"UNDERASSISTENT / POUL MATHIESEN / FALDT FOR / DANMARK / 5 MAJ 1945"

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 286. - SH, 20.6. 2010

Tavle for grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse Louis Pio, der boede her i 1872 under "Slaget på Fælleden". - Opsat 4.5.1997. - Pladen blev ved Nytårstiden 1997/98 fjernet, men dukkede hurtigt op igen i en pose ved Politistationen "Station 3" på Bellahøj.

"I dette hus' bagbygning boede LOUIS PIO - grundlæggeren / af den danske arbejderbevægelse - da han natten / mellem den 4. og den 5. maj 1872 blev anholdt før / afholdelsen af Bevægelsens første friluftsmøde på Nørre / Fælled, nu Fælledparken. // Regeringen forbød imidlertid både dette og alle andre / socialdemokratiske Friluftsmøder - i strid med / Grundlovens ord om forsamlingsfrihed. Pio og hans to / nærmeste medarbejdere, Harald Brix og Povl Geleff / blev arresteret og ved Højesteret idømt fra 3 til 5 års / fængsel. // Men Københavns arbejdere strømmede den 5. maj 1872 / ud til Nørre Fælled, hvor de blev mødt af politi og / militær. Det udviklede sig til SLAGET PÅ FÆLLEDEN. // Denne mindeplade blev opsat af LO og Socialdemokratiet på 125 årsdagen for Slaget på Fælleden"

Kilde: Jyllands-Posten 5.1. 1998, 1. sektion, side 2. - SH, 14.4. 2010

Tidligere Sankt Hansgades Skole. Tavle for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Carl Kjærrumgaard Jørgensen, 1909-1945; Ove Rudolf Hjalmar Øster, 1917-1945

Kilde: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, passim

Sjællandsgades Skole. Poul Emil Mathiesen, 1923-1945, der blev dræbt under Besættelsen 1940-1945.

"POUL MATHIESEN / 14 · 8 · 23 / FALDET I KAMPEN FOR / DANMARKS FRIHED / 5 MAJ 1945"

Kilde: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45. 2. reviderede udgave. 1990, s. 286. SH, 22.10. 2010

Mindetavle ved Druknestenen. Druknestenen blev rejst for to kvinder der druknede i Ladegårdsåen i 1812. Da åen blev overdækket i 1897, fik stenen sin nuværende plads på fortovet ved Åboulevarden.

"DRUKNESTEN /// Her skete den 27. november 1812 / en tragedie /// En hestekaret kørte i Ladegårdsåen / og to jødiske kvinder, Marie Henriques og Lise Magnus / druknede /// Druknestenen er en ældre vandstandsmåler, er blev fundet ved åens oprensning i 1827 / og rejst til minde om ulykken"

Kilde: Jesper Mogensen. - SH, 16.9. 2022