Gnist ved Teater Kriskat

Fantastisk sanselig forestilling for de helt små
Tid
09:30 - 10:10
Pris
Gratis: Gratis
Sted
Salen, Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus
Adresse

Skolesiden 4
2700 Brønshøj
Danmark

GNIST er en sanselig og interaktiv forestilling om hjernen for de allermindste. Hjernen er slet ikke grå! Den er glitrende blågrøn og sender elektriske signaler afsted som pølser på en snor. Og der tændes en rød gnist. Wow. Så er den væk. Hvor er den? Den dukker op alle vegne – på en sko, bag et øre… I forestillingen møder børnene også magnetismens trylleri, når de selv får lov til at sætte signal-pølserne sammen og lave nye forbindelser. Alt sammen i et poetisk lydunivers.

Aldersgruppe: ½ - 3 år.

Varighed: 40 min.

Gratis og uden tilmelding.

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​ 

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.

Se  det fulde festivalprogram https://brugbyen.kk.dk/det-sker/teatermagi