Børn og unge

Ned på jorden

Oplev Teatermagi på Amager i efterårsferien
Tid
11:00 - 11:50
Pris
Billet: 40 DKK
Bibliotek
Ørestad Bibliotek
I samarbejde med
  • Teatermagi
  • Teater Patrasket
Adresse

Arne Jacobsens Allé 19
2300 København S
Danmark

De to gamle dukkeførere Martha og Arthur har været tjenestefolk i deres ungdom, og fortæller nu historien om Constance: En rig og fornem pige, der er vant til at få alt hvad hun beder om – lige indtil den dag hun falder i søvn i en kasse og bliver fragtet langt bort til et fremmed og ukendt land. 

Oplev en rørende fortælling om forkælelse og fald – spillet med dukker, musik og vintage objekter i en meget herskabelig scenografi af Teater Patrasket.

Om Teatermagi i efterårsferien

Forestillingen er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.

Se det fulde festivalprogram her