Brystets biografi

Vi fejrer kvindernes kampdag på Vesterbro Bibliotek med et foredrag af Mette Byriel-Thygesen om en provokerende kropsdel.

Tid
19:00 - 20:30
Adresse

Lyrskovgade 4
1758 København V
Danmark

Historisk har kvinders bryster været genstand for forargelse, for befamlinger, for kommercielle interesser, for negative kommentarer, for beundring – og fordømmelse. Særligt de senere år er der kommet stadig større fokus på kvinders muligheder for at se ud, som de vil, vedstå sig deres seksualitet og retten til egen krop og egne bryster. Foredraget fokuserer på historiske og nutidige hændelser, debatter og diskussioner om den mest omdiskuterede kropsdel.

Foredragsholder og forfatter af bogen ”Brystets biografi” Mette Byriel-Thygesen er etnolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet med speciale i seksualitet, køn og krop.