Opret dig som voksenbruger
Her kan du læse mere om, hvordan du som voksen opretter dig som bruger ved hjælp af MitID.
Generel information om indmeldelse
Alle over 18 år kan oprette sig selv som lånere i Københavns Biblioteker og i løbet af 20 sekunder få adgang til alle Københavns Bibliotekers materialer og vores digitale tilbud. Det eneste, det kræver, er MitID. Når du er oprettet, logger du på hjemmesiden med dit CPR-nr. og den pinkode, du selv har valgt.
Bemærk, at borgere bosat udenfor Københavns kommune ikke har adgang til e-materialer.
Generel info:
- Når du melder dig ind som låner, vælger du selv en pinkode. Den skal du bruge sammen med dit lånerkort – sundhedskort – når du skal låne. Du låner eller afleverer materialerne ved automaterne til selvbetjening
- Biblioteket påtager sig ikke ansvaret for eventuelle gebyrer, som opstår i den selvbetjente åbningstid. Det kan for eksempel være på grund af defekt sundhedskort
- Hvis du ikke har lånt materialer på biblioteket i 2 år, bliver du automatisk slettet af lånerregistret. Hvis du igen ønsker at låne, skal du indmelde dig på ny
- Det er i øjeblikket kun muligt at oprette sig som voksenbruger online ved brug af MitID
- Som forælder eller værge kan du ansøge digitalt om brugeroprettelse af børn og unge under 18 år, eller du kan udfylde en indmeldelsesblanket og aflevere den på biblioteket i den betjente åbningstid
Lånerkort:
Når du først er oprettet som bruger, kan du bruge sundhedskort eller dit digitale lånerkort i appen ”Biblioteket” når du skal låne bøger. Det gør det nemt at bruge selvbetjeningsautomaterne, hvor du i stedet for at indtaste loginoplysninger, kan skanne dit fysiske eller digitale kort. Derfor udsteder vi ikke fysiske lånerkort til voksne.
Læs mere om appen "Biblioteket" og hvordan du bruger dit digitale lånerkort.
Sådan gør du:
- Klik på "Opret bruger" og vælg "Opret dig som voksenbruger"
- Log på med MitID
- Udfyld dine låneroplysninger og vælg hvilket bibliotek du vil hente dine reserveringer på under "Vælg afhentningssted"
- Vælg og indtast en 4-cifret pinkode
- Klik på "Opret mig"
- Du er nu oprettet som låner i Københavns Biblioteker, og du kan logge ind med dit CPR nummer og den pinkode, som du har valgt