Skriveklubber
Bliv en del af en skriveklub på Hovedbiblioteket.
Hovedbiblioteket har flere skriveklubber, der mødes, taler og skriver med afsæt i forskellige genrer. Find en skriveklub, der passer til dig her.
Hvad er en skriveklub?
I Hovedbibliotekets skriveklubber mødes man for at dele tekster med hinanden, give gode råd og feedback og for at skrive sammen.
Vi foreslår, at en skriveklub har 5-7 medlemmer. Så har alle mulighed for at komme til orde, og antallet giver god mulighed for at skabe trygge rum for alle.
Vi tilbyder klubberne et bord at mødes om samt anbefalinger til, hvordan de kan dele deres tekster og skrive sammen.
Vi har forslag til både mødestruktur og skriveøvelser.
Hvor og hvor ofte mødes en skriveklub?
Hvor mødes en skriveklub?
Hovedbiblioteket tilbyder skrivezoner, hvor skriveklubben kan mødes rundt om et bord. Skriv til Hovedbibliotekets skriveklubkoordinator for at booke en zone. Du skal skrive, hvilken zone du ønsker at booke, hvilken dag du vil booket zonen og i hvilket tidsrum du vil booke den.
Hvor ofte mødes en skriveklub?
Vi anbefaler, at klubben mødes en gang om måneden, men hver enkelt skriveklub kan frit fastsætte mødefrekvensen efter lyst og behov.
Find og tilmeld dig en skriveklub
Vi tilbyder skriveklubber inden for forskellige genrer. På den måde kan du møde andre skrivende, som du kan sparre med om dine tekster.
Oversigt over vores eksisterende og åbne skriveklubber
Du tilmelder dig en skriveklub ved at udfylde en kontaktformular. Når du har udfyldt formularen, bliver du kontaktet af Hovedbibliotekets skriveklubkoordinator inden for 14 dage.
Finder du ikke en skriveklub, der passer dig, har du også mulighed for at oprette en klub selv.
Sådan opretter du en skriveklub
Når du opretter en ny skriveklub, bliver du kontaktperson til bibliotekets skriveklubkoordinator.
- Kontaktpersonen bestemmer klubbens første mødetid og -stede samt booker plads til skriveklubben på Hovedbiblioteket ved at skrive til Hovedbibliotekets skriveklubkoordinator.
- Kontaktpersonen skal informere skriveklubkoordinatoren, hvis klubben vælger at mødes på et nyt tidspunkt eller et nyt sted.
- Kontaktpersonen modtager relevant information til skriveklubber fra skriveklubkoordinatoren.
- Som kontaktperson accepterer du, at vi deler din mail med nye medlemmer af klubben.
- Hvis klubben senere vælger at skifte kontaktperson, skal man huske at melde det til Hovedbibliotekets skrivekoordinator.
- Når skriveklubben, når det maksimale antal medlemmer, skal kontaktpersonen give Hovedbibliotekets skriveklubkoordinator besked. Så gør koordinatoren klubben usynlig på hjemmesiden. Hvis klubben igen får plads til nye medlemmer, skal kontaktpersonen give besked til skriveklubkoordinatoren. Så bliver klubben atter synlig på hjemmesiden, og klubben kan få nye medlemmer.
Udfyld formularen for at oprette en skriveklub
Derefter bliver du kontaktet af skrivekoordinatoren.