Læseklubben Modbydelige Bøger

I denne læseklub læser vi modbydelige bøger i alle afskygninger. Vi mødes på Københavns Hovedbibliotek.

Generelt om klubben

I denne læseklub læser vi modbydelige bøger i alle afskygninger. 

Vi læser væmmelige, klamme, perverse, obskure og perfide bøger med hang til morbid humor.

Bøger der udforsker perspektivet set fra handlekraftige usympatiske hovedpersoner.

Vi undgår traditionelle krimier.

Ønsker du at blive en del af vores læseklub? For tilmelding, kontakt venligst Københavns bibliotekers læseklubkoordinator. Detaljer vedrørende tilmelding og yderligere information vil blive fremsendt herefter.

Praktiske oplysninger

  • Vi mødes den 2. mandag i hver måned kl.17.00-18.30 på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade i Porten ved cafe "Democratic". Når vejret er godt mødes vi ved Ørsted Parkens cafe "Flindt og Ørsted".
  • Derudover går vi ud og spiser, biograf eller mødes til private arrangementer ca. 3 gange om året.
  • Vi læser bøger på både dansk og engelsk
  • Stabil og hyggelig læseklub med faste rammer, som altid er åbne for nye medlemmer.
  • Læseklubben er for alle læsere og i gruppen er gennemsnitsalderen ca.30 år.