Lørdag på loftet: Mette Finderup og De Onde

Kom med til ond oktober, når Hovedbiblioteket varmer op til halloween med Mette Finderup og De Onde
Sted
4. sal, LIVE

Vi skal høre Mette Finderup læse op af nøje udvalgte uhyggelige bøger. Bagefter vil ’De Onde’ fylde rummet med ond børnemusik.

Mette Finderup
Kom og uhyg med den populære forfatter Mette Finderup, der har skrevet næsten 100 bøger for børn og unge. Mette har en svaghed for magi og monstre, og måske kender du hendes sjove Lasse-Leif-bøger, Den blodige 'Sværdets Mester' eller fantasyserien ASPE. Denne dag læser Mette sin bog “Lasse-Leif og Ostemadsmonteret” højt, mens du kan se billederne på storskærm. Bagefter får publikum lov at bestemme, hvilken vej, vi skal gå gennem et uhyggeligt hus. 
Der er gratis plakater til alle børn 


De Onde
Der er så mange gode børnebands, så her kommer det onde! De fire sortklædte superhelte spiller håndspillet ond børnemusik, der kan få selv de artigste englebørn til at hoppe med på den onde bølge. De Onde leverer et energisk show og giver den danske børnemusik-scene et friskt pust. Der findes ufattelig meget pussenusset børnemusik, derfor har De Onde et ønske om at give plads til alle de frække piger og drenge og åbne op for de følelser vi alle indeholder. Følelser der tit bliver lagt låg på. Musikken kan bedst karakteriseres som udadvendt og energisk og bevæger sig frit i genrer som jazz, rock’n’roll, brazil m.m De finurlige tekster underbygger det onde univers, og ved hjælp af humor og gode historier tager de publikum med ud på en rejse i fantasien.

Praktisk

  • Vi holder to arrangementer lørdag d. 26. oktober kl. 11.00-12.15 og igen kl. 13.00-14.15.
  • Arrangementet er anbefalet til børn mellem 5-8 år, men forældre, bedsteforældre og ældre søskende er velkomne. 
  • Det finder sted på Hovedbibliotekets nye arrangementsetage LIVE på Hovedbibliotekets 4. sal.
  • Det er gratis at deltage, men nødvendigt at reservere en billet på forhånd til både børn og voksne.

OM 'LØRDAG PÅ LOFTET'
’Lørdag på loftet’ er Hovedbibliotekets tilbud til familier. Her foldes tidens børnebøger ud i levende møder mellem litteratur, fortælling, film, live-tegning og musik.