IBBY Salon: Er verden for vild til fagbøger om heste? Fagbogen til børn og unge i en ny tid

- Date
- Tid
- 17:30 - 19:00
- Sted
- 4. sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- IBBY Danmark
- Adresse
-
Krystalgade 15
1172 København K
Danmark
I samarbejde med Københavns Hovedbibliotek inviterer Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark til salon om fagbogen til børn og unge i en ny tid.
I denne IBBY-salon stiller vi skarpt på faglitteraturen til børn og unge. Med spørgsmålet ”Hvad vil vi med faglitteraturen?” ser vi på faglitteraturen fra et læse-, videnskabs- og litteraturperspektiv. Kan fagbøger motivere børn og unge til at læse? Og hvad skal der til for at skabe videnskabsengagement?
I en afsluttende panelsamtale spørger vi, om den faglitteratur, vi præsenterer for børn og unge i Danmark i dag, afspejler den virkelighed, de møder i deres hverdag. Og om det overhovedet er faglitteraturens opgave?
Vi inviterer to børneeksperter med på scenen for at høre, hvad netop de kunne tænke sig at læse om i faglitteraturen.
Praktisk
Sted: 4. sal på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K. Du kommer op via rulletrapper eller elevator.
Tidspunkt: 17. juni kl. 17.30-19.00.
Kræver tilmelding: Det koster ikke noget at deltage, men du skal bestille billet for at sikre sig adgang.