Kom godt i gang med læsningen - Forældreaften om startlæsning, læsetræning og læseglæde

Hvordan kan du bedst muligt understøtte dit barns start på læse-eventyret?
Date
Tid
17:00 - 18:30
Sted
4. sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Krystalgade 15
1172 København K
Danmark

Hvordan kan du hjælpe med at skabe succesoplevelser og gode rammer for læsningen hjemme? Skal dit barn virkelig læsetræne 20 minutter hver dag? Er det muligt at lette lidt for præstationspresset både hos dit barn og dig som forælder? 

Bliv klogere på læsestart og læsetræning sammen med læsevejleder og bibliotekar Nanna Gregersen - og få inspiration til at skabe succesoplevelser med læsningen og læseglæde hos dit barn.

Arrangementet er tiltænkt forældre til børn i 0.-2.klasse, men også forældre til ældre børn, der stadig har brug for basal læsetræning og succesoplevelser med læsning. 

Få viden om:

  • tekniske, pædagogiske og psykologiske aspekter ved læseindlæring
  • hvordan du skal forholde dig til lix- og lettal samt begrebet ’lydret’
  • hvordan du udvælger bøger på et niveau, der giver dit barns succesoplevelser med at læse og samtidig øger læsekompetencen.


Program

  • Kl. 17:00-17.45: Oplæg om hvordan man kommer godt i gang med startlæsningen.
  • Kl. 17.45-18.15: Introduktion til børnebibliotekets startlæsningsbøger. Vi hjælper dig med at finde hoved og hale i bøgerne, så du kan finde den rette bog til dit barn.

 

Hvem kan du møde?

Nanna Gregersen er bibliotekar på Blågårdens Bibliotek, uddannet læsevejleder og 15 års erfaring som dansklærer i folkeskolens indskoling og mellemtrin.

Nanna brænder for at for at hjælpe forældre med at skabe et trygt rum for læsningen hjemme med udgangspunkt i barnets behov. To af forudsætningerne for, at dette kan lykkes, er ifølge Nanna, at forældrene dels får viden om læseindlæring, dels ’får skuldrene ned’.

 

Inspiration

Her har vi samlet gode artikler, podcasts, anbefalinger og meget andet til dig, der søger inspiration til hvordan du kan støtte læsetræningen derhjemme: bibliotek.kk.dk/startl%C3%A6sning

Du kan også høre Nanna fortælle om begynderlæsning i denne podcast: bibliotek.kk.dk/artikler/born-og-unge/bornebogcast-begynderlaesning

 

Praktisk 

Sted: 4. sal på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K

Tidspunkt: Torsdag d. 21. august, kl. 17-18.30

Aldersgruppe: Forældre til børn i 0.-2.klasse – og andre med interesse for børns første læsning

Kræver billet: Det koster ikke noget at deltage, men man skal bestille billet for at sikre sig adgang

Reservér plads på Billetto.dk