De ældre børn

Læs om Litteraturstrædet.

Vi læser med hele  kroppen

I zonen Litteraturstrædet findes alt fra fagbøger til romaner, digte og tegneserier. De ældre børn kan prøvelæse bøgerne alene eller sammen med andre i Litteraturstrædets mange huse og måske endda finde et hus, der passer til bogen. Børn læser med hele kroppen, og netop derfor er der mange måder at være i rummet på; hvad enten man læser bedst liggende, på hovedet eller i en bunke med sine bedste venner. Zonen byder også på læseudfordringer, som opfordrer til at læse på sjove og anderledes måder. Bogudstillingerne præsenterer et udvalg af børns foretrukne genrer, og i det gule hus er der seneste nyt om litteraturfestivaler, læsekampagner og meget mere for børn på Københavns Biblioteker.

”I området for de større børn kan man se, hvordan børnene går på opdagelse på egen hånd. De søger bøger og kontakt med andre børn om emner, der optager dem. Særligt bøger om venskab og humor er et hit.” 

- Louise, børnevært