Tilbud til skoler
Københavns Hovedbibliotek og børneetagen er åben for alle. Klasser er altid velkomne til at komme på besøg for at gå på bogstavjagt eller finde inspiration.
Rundvisninger og Biblioteksorienteringer på Københavns Hovedbibliotek
Book en tid til din klasse, så de kan opleve, hvad de kan bruge folkebibliotekerne til.
Vi tilbyder rundvisninger til 0.-5. klasse i hele København Kommune. Her fokuserer vi særligt på det område, hvor der er alderssvarende litteratur og aktiviteter. Rundvisninger tager max 30 min.
Til 3.-9. klasser i Indre By tilbyder vi biblioteksorienteringer. En biblioteksorientering er en udvidet rundvisning, hvor vi har fokus på søge-/lånemuligheder, bøgernes opstilling og taler om biblioteket og læsevaner. Alt efter elevernes alder, taler vi om skøn- og faglitteratur samt bibliotekets e-ressourcer. Biblioteksorienteringer tager 60 min.
Efter begge typer besøg tilbyder vi hjælp af en vært i 30 min til at finde bøger.
Kom med forslag til dage og tider, der passer jer, så forsøger vi at passe det ind i vores kalender.
Lånerkort
Vær opmærksom på, at vi ikke kan oprette lånerkort under besøget. Hvis eleverne skal låne bøger, så skal I sørge for at forældrene har oprettet dem som lånere inden besøget
Der kan også oprettes et lånerkort til institutioner. Hvis I ønsker at oprette et lånerkort til skolen, skal I kontakte Københavns Biblioteker på tlf. 33 66 30 00.
Vi elsker bøger
Hvert forår afholder alle Københavns Børnebiblioteker børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger".