Film med foredrag: Balomania

I Brasilien er det strafbart at opsætte balloner, limet sammen af tusindvis af silkepapirstykker over flere år. Ballonkulturen har eksisteret siden kolonitiden, og den fortsætter i hemmelighed i favelaerne, usynligt for verdenen udenfor.
Date
Tid
18:30 - 21:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
2. sal
Bibliotek
Husum Bibliotek
Adresse

Frederikssundsvej 290
2700 Brønshøj
Danmark

Hvilken film skal vi se:

Dybt inde i de brasilianske favelaer (slumkvartererne) er et hemmeligt fællesskab af mænd i gang med at planlægge deres næste illegale aktion. De er 'baloeiros' - ballonbyggere. 

Instruktøren Sissel Morell Dargis rejser ind i hjertet af Brasiliens favelaer, hvor et skjult samfund af ballonkunstnere ofrer alt for at få deres ulovlige kæmpeballoner til at flyve. Under vingerne af den legendariske ballonmager Jaba guides hun gennem et komplekst net af uskrevne love i ballonbroderskabet.

Aftenens gæst og oplægsholder: 

Eventyrer, filminstruktør og Brasilien-ekspert Rasmus Krath.

Praktisk information:

Dette er det andet af i alt 3 arrangementer i Dox:2700 Filmklub. Din gratis billet gælder til alle 3 arrangementer. Vi ser først filmen, og derefter er gæsten på. Filmen varer 93 minutter.