Pandora Talks: Fra scene til stue – kunsten i det nærværende øjeblik

Tags
For voksne- Date
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
- Gratis: Gratis
- Sted
- Kulturstationen - Pandoras teatersal
- Bibliotek
- Kulturstationen Vanløse
- Adresse
-
Jernbane Allé 38
2720 Vanløse
Danmark
Kom med bag scenen – og ind på hospitalets stuer – når Lykke Scheuer, skuespiller og hospitalsklovn, gæster Pandora Talks.
Med udgangspunkt i sit virke som både professionel skuespiller og hospitalsklovn inviterer Lykke os med på en rejse fra teatrets spotlight til hospitalets stille rum. Her bliver nærvær, improvisation og ægte kontakt ikke bare værktøjer – men nødvendigheder.
Hvordan forandrer scenekunsten sig, når publikum ligger i en hospitalsseng? Og hvad kan klovnen med næsen og hjertet, som skuespilleren ikke altid kan?
Lykke Scheuer er kendt fra tv-serier som Carmen Curlers, Krøniken og Badehotellet – men denne aften handler det ikke om glimmer og manuskripter, men om menneskelige møder og kunsten i det uperfekte.
Om Pandora Talks
Pandora Talks er en ny arrangementsrække, hvor vi sætter fokus på kulturen som værktøj til fællesskab, trivsel og udvikling. Her inviterer vi kunstnere, tænkere og ildsjæle til at dele erfaringer og inspirere os alle til at bruge kultur – i hverdagen og i livet.
Pandora Talks er støttet af Vanløse Lokaludvalg, Kulturstationen Vanløse og Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune