Buggi
Buggi er et sjovt og intuitivt inspirationsværktøj, som ved hjælp af emojier foreslår bøger, der passer til det enkelte barn
Buggi er primært til børn mellem 8 og 12 år, hvilket svarer til børn i 3. til 5. klasse. Men Buggi er også særlig god til børn, der er ordblinde, har dansk som andetsprog, eller har svært ved at læse.
Med Buggi kan børnene finde bøger, som passer både til deres niveau og til deres personlige interesser.
Vælg dit bibliotek
Inden du eller barnet begynder rejsen rundt på Buggi, skal I vælge det bibliotek hvor I ønsker at hente bøgerne. På den måde får I kun vist hvad der faktisk er hjemme på biblioteket.
Bemærk - Det er ikke alle bibliotekets bøger, der ligger på Buggi: det er et særligt udvalg af bøger valgt af børnebibliotekarer i hele landet til læsere omkring 3.-5. klassetrin.
Emojis guider børnene på vej
I Buggi kan børnene søge efter bøger ved hjælp af emojis og andre sjove interaktive elementer.
Børnene kan vælge for eksempel bogens emne, stemning, længde og sværhedsgrad ud fra rent visuelle elementer. På den måde er det lettere for børnene selv at finde frem til bøger, der passer til dem. Børnene kan naturligvis også finde bøger ved at søge efter titlen eller forfatteren.