Børnebogcast special: Bøger til sommerferien
Vi er ca. midt i skolernes sommerferie og der er heldigvis stadig god tid til at nyde en masse gode bøger. Find inspiration i denne udgave af Børnebogcast.
Af Julie Arndrup
Den 30. juni 2022 var der LIVE på Københavns børnebibliotekers facebookside og her blev der anbefalet enormt mange gode bøger. Helt fra begynderlæsning til de 6-10 årige, over tweens og til de store børn og unge, der kan læse lidt af hvert. Du lytter til tre begejstrede og vidende børnebibliotekarer, Julie fra Vanløse, Sigrid fra Hovedbiblioteket og Kirsten fra LÆS på Hovedbiblioteket.
Podcasten er klippet og redigeret af Berit Freyheit.
Hør Børnebogcast her på siden eller der hvor du normalt lytter dine podcasts.
Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
Børnebogcast er et tilbud fra Københavns biblioteker, hvor børnebibliotekar Julie Arndrup med gæster inspirerer til læsning. Hvad kan børnene selv læse, og hvad kan du læse højt, når I har været igennem alt det, du husker fra din egen barndom? Hvad er der kommet af nyt og hvad er godt? Der kommer ca. 10 episoder om året og de er temabaserede, så du kan finde lige det emne der er relevant for dig og din familie.
Du kan holde øje med Børnebogcast på Københavns Børnebibliotekers Facebook.