Læseklubben Jorden rundt

Vi mødes første torsdag i måneden kl. 10-11.30 på Øbro Jagtvej Bibliotek. Vi er alle kvinder i vores bedste alder - 60+ og udover læseklubben kan vi godt finde på at gå i teatret eller biografen sammen i ny og næ. Læseklubben er åben for nye medlemmer.

Generelt om klubben

Læseklubben startede i 2009 og der er stadig et par medlemmer tilbage fra starten. Vi er alle kvinder i vores bedste alder - 60+ og udover læseklubben kan vi godt finde på at gå i teatret eller biografen sammen i ny og næ. 

Som det fremgår af læseklubbens navn, læser vi os rundt på kloden og har 'været i' Mellemøsten, de nordiske lande, Asien, ned i Europa, nye russiske forfattere, de britiske øer, amerikansk samtidslitteratur og meget mere. Vi tager som regel en sæson i hvert område og i dette efterår vil vi læse tyske forfattere. 

Til hvert møde har en deltager bagt (eller købt) noget spiseligt og en anden deltager har forberedt lidt om forfatteren til dagens bog.

Ønsker du at blive en del af vores læseklub? For tilmelding, kontakt venligst Københavns bibliotekers læseklubkoordinator. Detaljer vedrørende tilmelding og yderligere information vil blive fremsendt herefter.

Praktiske oplysninger  

  • Vi mødes første torsdag i måneden kl. 10-11.30 på Øbro Jagtvej Bibliotek på 3.sal.
  • Læseklubben er åben for alle.
  • Vi læser på dansk