Hvad læser Michael Holbek?
Michael Holbek blev nomineret til DR Romanprisen 2023 for romanen "Strøm", og i april besøgte han Christianshavns Bogfestival. Vi spurgte ham om, hvad han læste lige nu, og hvilken litteratur han vil anbefale de københavnske læsere at give sig i kast med.
Af Laura Noszczyk
Hvad læser du lige nu?
"Mirakel spektakel" fra 1935 af østrigske Maria Lazar. En fremragende roman, der mangestemmigt og gysende præcist fortæller om den brutalitet, der sniger sig ind i et lille landsbysamfund. Alle sladrer om de andres forfejlede liv, og alle venter på et mirakel, der kan redde dem ud af trange tider. Og miraklet anes mere og mere tydeligt i horisonten og i byens gader som jødehad og hagekors.
Hvilke bøger har gjort størst indtryk på dig det seneste år og hvorfor?
"En kvindes forvandling" af Édouard Louis, fordi den fra en udsat position afdækker toksisk maskulinitet, vold, fattigdom og skam i underklassen og samtidig rummer et håb om frigørelse. Rakel Haslund-Gjerrilds "Adam i paradis", der handler om maleren Kristian Zahrtmann og fortæller en vedkommende historie om forbudt seksualitet. "En dag i Ivan Denisovitjs liv" af Aleksandr Solsjenitsyn om én ud af 3.653 dage i en af Stalins fangelejre. Den fik mig til at tænke på alt det forfærdelige, der overgår mennesker verden over også i dag. Og især på om en velnæret, vatindpakket velfærdsdansker som mig vil have fysik og mentalitet til at overleve bare én dag i sådan en fangelejr eller i andre aktuelle helvedesregimer.
Hvilke bøger anbefaler du altid andre at læse og hvorfor?
"Endnu en lortenat i en røvsyg by" af Nick Flynn - en hård, usentimental og dybt rørende erindringsroman om en fraværende far. "Berlin Alexanderplatz" af Alfred Döblin, fordi individets møde med den kværnende modernitet aldrig går af mode. Agnes Henningsens "Erindringer", som viser, hvordan en kvinde kan stå i egen ret. Og selvfølgelig Virginia Woolf’s "Mrs. Dalloway" på grund af sin overlegne sprogbehandling, raffinerede litterære konstruktion og den utrolige sanselighed, der strømmer over siderne.
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst og hvorfor?
Indtil for et par år siden ville jeg have sagt Marcel Prousts "På sporet af den tabte tid", men efter bind 1 og 2 må jeg sande, at jeg ikke kan mønstre så lav en hvilepuls. Så nu må det være "Bibelen". Det virker forkert ikke at have læst en bog med så stor betydning.
Hvilke forfattere er efter din mening gode til at skildre familier og slægter over flere generationer?
Først og fremmest Thomas Manns "Buddenbrooks", men også værker som "Napoli-kvartetten" af Elena Ferrante, "Doktor Zjivago" af Boris Pasternak, Benn Q. Holms "Album", Anna Elisabeth Jessens "Om hundrede år" og Maren Uthaugs "En lykkelig slutning".
