Føljetons Folkebibliotek: Omsorgsfuld magtkritik
Podcasten A Seat At The Table og mediet Føljeton har kurateret en læseliste med 18 vigtige værker under overskriften Omsorgsfuld magtkritik. Find listen nedenfor og læs med.
Af Tanne Schlosser
Bøger, der baner vejen for en ny og retfærdig virkelighed
Mediet Føljeton har inviteret podcastduoen A Seat At The Table til at udvælge en række bøger, der tilsammen udgør læselisten i sæson 2 af Føljetons Folkebibliotek som har fået titlen 'Omsorgsfuld magtkritik'.
Hovedbiblioteket har samlet listen med alle de 18 bøger herunder, som du selvfølgelig kan låne eller reservere hos os.
Magt, krop og modstand
Naima Yasin og Ingrid Baraka, står bag den prisvindende podcast A Seat at the Table, som på syvende år har en mission om at give endnu flere mennesker en plads ved samfundets bord. Den plads, som de selv har manglet.
Om kurateringen skriver A Seat at the Table:
Alle disse værker er sindssygt vigtige for os begge. Det er værker vi vender tilbage til. Det er værker skabt af folk vi heldigvis kan kalde vores venner. Det er værker, der giver os håb i en håbløs verden, og baner en vej for en ny og retfærdig virkelighed. Værkerne er vidt forskellige, men italesætter alle hvordan kroppen bliver både et redskab til modstand og en målestok for undertrykkelse, idet den formes af samfundets krav og normer. Magt og omsorgsproblemer er uløseligt forbundet med udgangspunkt i den sorte krops rolle og repræsentation i vores liv.
Om Føljetons Folkebibliotek
Redaktionen hos Føljeton mener, at viden skal være tilgængelig for alle, og at verden skriger på en mangfoldighed af idéer. Alligevel ender vi alt for ofte med at tænke ens – mens de, der har råd, holder på ordet. Derfor lancerede Føljeton i 2022 Føljetons Folkebibliotek, der samler bøger om aktuelle og presserende emner.
I år udfolder Føljetons Folkebibliotek sig i hele landet, når de sammen med Læseforeningen afholder en række arrangementer. De udvalgte bøger vil danne rammerne for fire guidede fælleslæsninger, hvor tekster fra udvalgte læses højt og diskuteres.
Du kan læse mere om Føljetons folkebibliotek, arrangementerne og læselisten på deres hjemmeside.
Der er også mulighed for at låne bøgerne fra Føljetons egen samling.
Du kan læse mere om Føljetons Folkebibliotek på deres hjemmeside.